Historieløse hypoteser

Uvidenskab. Tempelriddernes danske stormester slår til igen. Men der er ingen pil på buen. Hans teorier er stadig helt gak.

Erling Haagensen: 896 år – Tempelriddernes hemmelige plan. 240 sider. Vejl. pris 349 kr. Lemuel Books.

Af RASMUS DAHLBERG

Noget af det mest forunderlige ved historien er, at øjeblikkets uorden, kaos og uforudsigelighed ofte med tiden kommer til at fremstå som et led i et meningsfuldt forløb af årsagssammenhænge. Nogle forfalder til regulær determinisme, andre til konspira-tionsteorier som forklaringsramme. Det sværeste er ofte at acceptere tilfældighedernes spil eller selvorganisering som væsentlige faktorer i den historiske udvikling.

Journalist Erling Haagensen har i mere end 20 år argumenteret for, at de bornholmske rundkirker er opført af tempelridderne som observatorier. Derfor er Østerlars, Nyker og flere af klippeøens andre bygningsværker placeret i et meget præcist geometrisk mønster, som tilmed omfatter den lille Christiansø. Haagensen indledte sin søgen efter tempelriddere i 1993 med Bornholms mysterium. Siden har han skrevet blandt andet Tempelherrernes skat (2000, eng. over. 2002). Haagensen har også udgivet den Dan Brown-inspirerede spændingsroman Mordet på ordet (2008) og har fået sine teorier omsat til det hvide lærred i Tempelriddernes skat (2006).

Udgivelsesdatoen (18. marts) for Haagensens nye bog er på ingen måde tilfældigt valgt. Det er nemlig 700-års dagen for henrettelsen af Tempelridderordenens sidste stormester, Jacques de Molay, som blev brændt levende, bagbundet til en galge på Jødernes Ø midt i Seinen. Tempelridderne var simpelthen blevet for rige og for magtfulde for pave- og kongemagten. Men ifølge Erling Haagensen døde ordenens mission og vision ikke med dens sidste stormester, tværtimod. Her læner Haagensen sig tungt op ad den spanske »historiker« Juan Garcia Atienza (1930-2011), som dog med sin baggrund inden for tv, science fiction og det okkulte nok må siges at have mere til fælles med Erich von Däniken end Eric Hobsbawm.

Ifølge Haagensen og Atienza var tempelridderne i virkeligheden historiens største humanister, som ønskede at forene kristendom, jødedom og islam i en fælles teokratisk stat – en ny verdensorden. Efter 1314 levede planen videre gennem skjulte budskaber og hemmelige selskaber centreret omkring de burgundiske adelsfamilier. Der er tale om et vidt forgrenet netværk af indflydelsesrige personer med blodsbånd til Jesus og kong David gennem gralsslægten, som også det danske kongehus nedstammer fra. Dronning Margrethe II er således stærkt involveret.

Et sundt princip inden for videnskab er såkaldt falsifikation, et begreb, som forbindes med videnskabsteoretikeren Karl Popper. Kort fortalt går det ud på, at man ikke søger at bevise sin hypotese ved at underbygge den med bevismateriale, men derimod gør sit ypperste for at modbevise den. Og når man så har vist, at man har gjort alt, der står i ens magt for at vælte hypotesen, men uden at lykkes, ja, så tillader man sig at lade den stå, indtil der kommer en anden videnskabsperson med nye data, bedre teori eller en stærkere metode. Som allerede John Stuart Mill påpegede, kan man ikke drage overordnede konklusioner på baggrund af enkeltstående observationer – for eksempel at alle svaner er hvide, bare fordi man har konstateret, at de seneste 999 svaner, som man har set, var hvide. Den næste kunne jo være sort. Fravær af bevis er ikke det samme som bevis for fravær.

Konspirationsteoretikere forbryder sig ofte mod Poppers falsifikationsprincip. For en videnskabsperson betyder observation af 999 hvide svaner og 1 sort svane, at vi med sikkerhed kan hævde, at ikke alle svaner er hvide, mens konspirationsteoretikeren ud fra det samme sæt af observationer vil finde det bevist med overvejende sandsynlighed (999 ud af 1.000), at svaner er hvide. Den sorte svane vil konspirationsteoretikeren bortforklare som et snedigt forsøg fra de hvide svaners side på at sløre sandheden om, at de i virkeligheden allerede har overtaget verdensherredømmet.

At Erling Haagensens bøger både er blevet filmatiseret og oversat til engelsk, er på samme tid imponerende og skræmmende, for det er fra ende til anden en omgang bras og humbug af værste skuffe. Korstogsekspert Kurt Villads Jensen fra Syddansk Universitet har kaldt Haagensens teorier »helt gak«, og en anden af Haagensens skarpeste kritikere, professor Jes Wienberg fra Lunds Universitet, har afvist påstandene om særlige matematiske og geometriske mønstre på Bornholm som værende noget, der kun eksisterer i Haagensens hoved og computer. Erling Haagensen selv sagde i 2008 i et interview, at der har »været masser af muligheder for at falsificere« hans teorier, men at de i stedet kun er blevet bekræftet. Men fremstillings- og argumentationsformen i den foreliggende bog er så rodet og umetodisk, at det er komplet umuligt at anvende almindelig god videnskabelig praksis for vurdering af dens teorier og hypoteser. Haagensen bevæger sig uden betænkninger mellem brug af Bibelen som historisk kilde og som overlevering, konstant manøvrerende i et ingenmandsland mellem legender, fakta, løgn og logik.

Særlig trist er Erling Haagensens patetiske forsøg på at retfærdiggøre sin konspirationsteori om tempelriddernes store plan ved at dække sig ind under de få troværdige forskere, som støtter hans teorier. Kurt Villads Jensen citeres ude af kontekst, så det lyder, som om han roser Haagensen for at stille relevante »kætterske« spørgsmål, og den britiske historiker Norman Davies, som i sin bog Vanished Kingdoms (2009) nævner rundkirkerne som tegn på, at der har været tempelriddere på klippeøen med henvisning til Haagensen, får en rosende omtale med billede. Men det kunne jo også tænkes, at Davies har været hæmmet af mangel på seriøse engelsksprogede værker om skandinavisk middelalderhistorie.

En endnu mere fremtrædende rolle spiller den 84-årige professor emeritus Niels C. Lind fra University of Waterloo i Canada, der nu som sandhedsvidne har opnået den tvivlsomme ære at få optrykt sit fire sider lange CV som appendiks i Haagensens bog. Lind er uddannet i 1950erne på DTU og har desuden en ph.d.-grad i Applied Mechanics fra University of Illinois (1959), så han kender til bayesisk sandsynlighedsregning, en metode til at beregne sandsynligheden af noget, som er afhængigt af sandsynligheden af noget andet.

Ifølge Linds beregninger er det næsten helt utænkeligt, at rundkirkerne på Bornholm skulle være placeret, som de er, ved et tilfælde. Den svenske civilingeniør Jesper Jerkert har dog rettet en skarp kritik mod Niels C. Linds brug af Bayes’ læresætning. Problemet er, at Lind angiver odds 1:19 for, at Haagensens teori er sand, hvilket ifølge Jerkert er alt for favorabelt. Sandsynligheden for, at rundkirkerne er placeret af tempelridderne, er urealistisk høj – og argumentet i sig selv absurd og ubrugeligt.

Men for Erling Haagensen passer det hele sammen i en stor logisk sammenhæng. Det er tempelridderne og de burgundiske adelsfamilier, der står bag, fra Renæssancen over Columbus’ opdagelsesrejse til den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution. Og så smider Haagensen gudhjælpemig også lige den hellige gral, pagtens ark og et magisk sværd ind i historien. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Haagensen har kunnet snige 634 igennem som Muhammeds dødsår, når der ifølge kolofonen har været ikke færre end fire korrekturlæsere inde over. Det korrekte år er 632. Medmindre, at vi også her er blevet taget ved næsen som et led i tempelriddernes store plan.

Weekendavisen, 23.05.14

One thought on “Historieløse hypoteser”

  1. Når verdens største og ældste engelsksprogede magasin om videnskabshistorie: ISIS, vælger at trykke min artikel indeholdende mine hypoteser om de Bornholmske Rundkirker, sådan som det fremgår af nedenstående link, er det udtryk for, at man fagligt respekterer mine hypoteser. ISIS udgives af The History of Science Society, som er:
    the world’s largest society dedicated to understanding science, technology, medicine, and their interactions with society in historical context. Over 3,000 individual and institutional members across the world support the Society’s mission to foster interest in the history of science and its social and cultural relations. Se: http://hssonline.org/about/
    ISIS er:
    a quarterly peer-reviewed academic journal published by University of Chicago Press, focuses on the history of science, history of medicine, and the history of technology, as well as on their cultural influences. It features both original research articles and extensive book reviews and review essays. Se: https://en.wikipedia.org/wiki/Isis_(journal)
    At ISIS er “peer-reviewed” vil sige:
    Peer review methods are employed to maintain standards of quality, improve performance, and provide credibility. In academia, scholarly peer review is often used to determine an academic paper’s suitability for publication. Se: https://en.wikipedia.org/wiki/Peer_review.
    Derfor er det ærekrænkende at kalde det ”bras og humbug”, navnlig når den pågældende kalder sig faghistoriker.
    http://www.journals.uchicago.edu/doi/abs/10.1086/684766

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *