Uvidenskab. Tempelriddernes danske stormester slår til igen. Men der er ingen pil på buen. Hans teorier er stadig helt gak.

Erling Haagensen: 896 år – Tempelriddernes hemmelige plan. 240 sider. Vejl. pris 349 kr. Lemuel Books.

Af RASMUS DAHLBERG

Noget af det mest forunderlige ved historien er, at øjeblikkets uorden, kaos og uforudsigelighed ofte med tiden kommer til at fremstå som et led i et meningsfuldt forløb af årsagssammenhænge. Nogle forfalder til regulær determinisme, andre til konspira-tionsteorier som forklaringsramme. Det sværeste er ofte at acceptere tilfældighedernes spil eller selvorganisering som væsentlige faktorer i den historiske udvikling.

Journalist Erling Haagensen har i mere end 20 år argumenteret for, at de bornholmske rundkirker er opført af tempelridderne som observatorier. Derfor er Østerlars, Nyker og flere af klippeøens andre bygningsværker placeret i et meget præcist geometrisk mønster, som tilmed omfatter den lille Christiansø. Haagensen indledte sin søgen efter tempelriddere i 1993 med Bornholms mysterium. Siden har han skrevet blandt andet Tempelherrernes skat (2000, eng. over. 2002). Haagensen har også udgivet den Dan Brown-inspirerede spændingsroman Mordet på ordet (2008) og har fået sine teorier omsat til det hvide lærred i Tempelriddernes skat (2006).

Udgivelsesdatoen (18. marts) for Haagensens nye bog er på ingen måde tilfældigt valgt. Det er nemlig 700-års dagen for henrettelsen af Tempelridderordenens sidste stormester, Jacques de Molay, som blev brændt levende, bagbundet til en galge på Jødernes Ø midt i Seinen. Tempelridderne var simpelthen blevet for rige og for magtfulde for pave- og kongemagten. Men ifølge Erling Haagensen døde ordenens mission og vision ikke med dens sidste stormester, tværtimod. Her læner Haagensen sig tungt op ad den spanske »historiker« Juan Garcia Atienza (1930-2011), som dog med sin baggrund inden for tv, science fiction og det okkulte nok må siges at have mere til fælles med Erich von Däniken end Eric Hobsbawm.

Ifølge Haagensen og Atienza var tempelridderne i virkeligheden historiens største humanister, som ønskede at forene kristendom, jødedom og islam i en fælles teokratisk stat – en ny verdensorden. Efter 1314 levede planen videre gennem skjulte budskaber og hemmelige selskaber centreret omkring de burgundiske adelsfamilier. Der er tale om et vidt forgrenet netværk af indflydelsesrige personer med blodsbånd til Jesus og kong David gennem gralsslægten, som også det danske kongehus nedstammer fra. Dronning Margrethe II er således stærkt involveret.

Et sundt princip inden for videnskab er såkaldt falsifikation, et begreb, som forbindes med videnskabsteoretikeren Karl Popper. Kort fortalt går det ud på, at man ikke søger at bevise sin hypotese ved at underbygge den med bevismateriale, men derimod gør sit ypperste for at modbevise den. Og når man så har vist, at man har gjort alt, der står i ens magt for at vælte hypotesen, men uden at lykkes, ja, så tillader man sig at lade den stå, indtil der kommer en anden videnskabsperson med nye data, bedre teori eller en stærkere metode. Som allerede John Stuart Mill påpegede, kan man ikke drage overordnede konklusioner på baggrund af enkeltstående observationer – for eksempel at alle svaner er hvide, bare fordi man har konstateret, at de seneste 999 svaner, som man har set, var hvide. Den næste kunne jo være sort. Fravær af bevis er ikke det samme som bevis for fravær.

Konspirationsteoretikere forbryder sig ofte mod Poppers falsifikationsprincip. For en videnskabsperson betyder observation af 999 hvide svaner og 1 sort svane, at vi med sikkerhed kan hævde, at ikke alle svaner er hvide, mens konspirationsteoretikeren ud fra det samme sæt af observationer vil finde det bevist med overvejende sandsynlighed (999 ud af 1.000), at svaner er hvide. Den sorte svane vil konspirationsteoretikeren bortforklare som et snedigt forsøg fra de hvide svaners side på at sløre sandheden om, at de i virkeligheden allerede har overtaget verdensherredømmet.

At Erling Haagensens bøger både er blevet filmatiseret og oversat til engelsk, er på samme tid imponerende og skræmmende, for det er fra ende til anden en omgang bras og humbug af værste skuffe. Korstogsekspert Kurt Villads Jensen fra Syddansk Universitet har kaldt Haagensens teorier »helt gak«, og en anden af Haagensens skarpeste kritikere, professor Jes Wienberg fra Lunds Universitet, har afvist påstandene om særlige matematiske og geometriske mønstre på Bornholm som værende noget, der kun eksisterer i Haagensens hoved og computer. Erling Haagensen selv sagde i 2008 i et interview, at der har »været masser af muligheder for at falsificere« hans teorier, men at de i stedet kun er blevet bekræftet. Men fremstillings- og argumentationsformen i den foreliggende bog er så rodet og umetodisk, at det er komplet umuligt at anvende almindelig god videnskabelig praksis for vurdering af dens teorier og hypoteser. Haagensen bevæger sig uden betænkninger mellem brug af Bibelen som historisk kilde og som overlevering, konstant manøvrerende i et ingenmandsland mellem legender, fakta, løgn og logik.

Særlig trist er Erling Haagensens patetiske forsøg på at retfærdiggøre sin konspirationsteori om tempelriddernes store plan ved at dække sig ind under de få troværdige forskere, som støtter hans teorier. Kurt Villads Jensen citeres ude af kontekst, så det lyder, som om han roser Haagensen for at stille relevante »kætterske« spørgsmål, og den britiske historiker Norman Davies, som i sin bog Vanished Kingdoms (2009) nævner rundkirkerne som tegn på, at der har været tempelriddere på klippeøen med henvisning til Haagensen, får en rosende omtale med billede. Men det kunne jo også tænkes, at Davies har været hæmmet af mangel på seriøse engelsksprogede værker om skandinavisk middelalderhistorie.

En endnu mere fremtrædende rolle spiller den 84-årige professor emeritus Niels C. Lind fra University of Waterloo i Canada, der nu som sandhedsvidne har opnået den tvivlsomme ære at få optrykt sit fire sider lange CV som appendiks i Haagensens bog. Lind er uddannet i 1950erne på DTU og har desuden en ph.d.-grad i Applied Mechanics fra University of Illinois (1959), så han kender til bayesisk sandsynlighedsregning, en metode til at beregne sandsynligheden af noget, som er afhængigt af sandsynligheden af noget andet.

Ifølge Linds beregninger er det næsten helt utænkeligt, at rundkirkerne på Bornholm skulle være placeret, som de er, ved et tilfælde. Den svenske civilingeniør Jesper Jerkert har dog rettet en skarp kritik mod Niels C. Linds brug af Bayes’ læresætning. Problemet er, at Lind angiver odds 1:19 for, at Haagensens teori er sand, hvilket ifølge Jerkert er alt for favorabelt. Sandsynligheden for, at rundkirkerne er placeret af tempelridderne, er urealistisk høj – og argumentet i sig selv absurd og ubrugeligt.

Men for Erling Haagensen passer det hele sammen i en stor logisk sammenhæng. Det er tempelridderne og de burgundiske adelsfamilier, der står bag, fra Renæssancen over Columbus’ opdagelsesrejse til den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution. Og så smider Haagensen gudhjælpemig også lige den hellige gral, pagtens ark og et magisk sværd ind i historien. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Haagensen har kunnet snige 634 igennem som Muhammeds dødsår, når der ifølge kolofonen har været ikke færre end fire korrekturlæsere inde over. Det korrekte år er 632. Medmindre, at vi også her er blevet taget ved næsen som et led i tempelriddernes store plan.

Weekendavisen, 23.05.14

13 Responses

  1. Når verdens største og ældste engelsksprogede magasin om videnskabshistorie: ISIS, vælger at trykke min artikel indeholdende mine hypoteser om de Bornholmske Rundkirker, sådan som det fremgår af nedenstående link, er det udtryk for, at man fagligt respekterer mine hypoteser. ISIS udgives af The History of Science Society, som er:
    the world’s largest society dedicated to understanding science, technology, medicine, and their interactions with society in historical context. Over 3,000 individual and institutional members across the world support the Society’s mission to foster interest in the history of science and its social and cultural relations. Se: http://hssonline.org/about/
    ISIS er:
    a quarterly peer-reviewed academic journal published by University of Chicago Press, focuses on the history of science, history of medicine, and the history of technology, as well as on their cultural influences. It features both original research articles and extensive book reviews and review essays. Se: https://en.wikipedia.org/wiki/Isis_(journal)
    At ISIS er “peer-reviewed” vil sige:
    Peer review methods are employed to maintain standards of quality, improve performance, and provide credibility. In academia, scholarly peer review is often used to determine an academic paper’s suitability for publication. Se: https://en.wikipedia.org/wiki/Peer_review.
    Derfor er det ærekrænkende at kalde det ”bras og humbug”, navnlig når den pågældende kalder sig faghistoriker.
    http://www.journals.uchicago.edu/doi/abs/10.1086/684766

  2. Nu er det så heldigt at vi i vore dage har GoogleEarth Pro, hvor man selv kan lave nøjagtige målinger af afstande, og lave linier og cirkler og simpel geometri. Så man kan sidde hjemme ved pc´en og konstatere at: Fra Østerlars er der præcis lige langt til henholdsvis Nylars og Rutsker. Og fra Østerlars til Ibsker er der samme afstand som fra Olsker til Nyker. Nøjagtigheden er sådan noget som 5 m. altså inden for kirkebygningerne. Det er også godt at vide at Rutsker har været 3 m. længere og der er blevet bygget et tårn på et tidspunkt. Kirker kommer aldrig til at ligge med samme afstand tilfældigt, aldrig i 2000 år, og her drejer det sig om 15 kirker på Bornholm. En anden ting man selv kan måle på GoogleEarthPro er: At hvis man sætter afstanden fra Østerlars til Nylars til 1, så er afstanden fra Olsker til breddegraden (GoogleEarth viser bredde og længdegrader) hvor Østerlars ligger, en halv, og afstanden fra Nyker til Østerlars´ breddegrad, en kvart. Her er nøjagtigheden 9 og 19 m. på 7,5 og 15 km. Sjovt nok includerer disse målinger alle de 4 rundkirker. Allerede historikeren Palle Lauring havde fundet ud af at der er noget særligt med Østerlars, der går sigtelinier ud fra den. Det kan man se af stednavne rundt om kirken som: Sigtebæk, Sigtegård, Stangegård, Stavehøl og Stangehøj. Så jeg synes alt i alt at Rasmus Dahlberg skal holde kæft, når de voksne snakker om noget han ikke har forstand på.

  3. Når man taber en diskussion skal man ikke bare slette kommentaren med den ubehagelige sandhed. Så skal man pille hjemmesiden ned, hvis man ikke vil være ved det. Rasmus Dahlgren ved sikkert ikke hvad hans navn betyder. Tilgengæld tror han garenteret på klimaforandringer. Kan et bjerg have en dal? Kan en dal have et bjerg? Er det Heimdals bjerg? Er det noget helt fjerde? Han skulle forandre sit navn til Rasmus Røvballe. Det ved man hvad er. Jeg vidste ikke at skallede mennesker kunne være så lusede. Kæmpestore taber. Hvad Fanden tror du at du forsvarer med din smålighed?

  4. Tænk engang, Rasmus Dahlgren er et Flad Jords Fjols. Når han står overfor facts sletter han kommentarerne.

  5. Hvad. Hvad. Er min kommentar fra 26 juli kommet tilbage, så slet venligst mine sidste to kommentarer fra 28 juli Rasmus Dahlgren.

    1. Jeg var lige ude at rejse, så derfor fik jeg først godkendt dine kommentarer i dag. Og nej, Jorden er ikke flad – jeg så tydeligt krumningen på vej hjem fra Vagar til Kastrup. Ellers er det i hvert fald godt lavet.

      1. Det var dumt af mig at blive så ophidset over at jeg ikke kunne finde min kommentar. Sådan taber man en diskussion. En dum fejl af mig.

  6. Erling Haagensen er på tynd i sin omtale af ISIS. De bragt eet læserbrev fra ham.
    Det blev der svaret på af eksperter, der trak tæppet væk under ham. Svaret bringer han – naturligvis – ikke. Spørgsmålet er, hvad der driver ham, for det er vist ikke normal adfærd at føre sig frem på den måde. Erich von Däniken græmmer sig nok over, at han slet slet ikke kunne finde på noget så tumbet. Det kunne Baron von Münchhausen heller ikke i øvrigt. De vilde fantasier og påstande, som er uden forbindelse med virkeligheden. At nogen hopper på det, viser mere end meget andet, hvorfor det skal overvejes, hvordan fake news kan holdes ude af medierne.

    1. Mit og Professor Lind indlæg i Isis med titlen “Medieval Round Churches and the shape of the world” – er ikke et læserbrev – det er et indlæg, der er peer-reviwed på linje med magasinets andre artikler. Der har været et kritisk indlæg i form af et “læserbrev” fra en hollandsk geodæt, Roel Nicholai, som i artikler om de såkaldt “Portolane Chart’s – som er utrolig nøjagtige kort over middelhavet, der fremkom første gang i slutningen af 1200-tallet – har argumenteret for, at de er baseret på den samme form for triangulering, som ovennævnte artikel argumenterer for ligger til grund for geometrien på Bornholm. Roel Nicholai har imidlertid i sine artikler argumenteret for, at denne teknik ikke fandtes i 1200-tallet, og at de omtalte kort derfor efter hans opfattelse må være baseret på oprindelige kort, som han tænker sig er langt ældre – ud fra, at man dengang, for endnu længere siden, beherskede denne teknik, som efterfølgende er glemt – men kortene er genfundet. Det er hans videnskabelige hovedkonklussion. Derfor er han stærkt kritisk overfor de stærkt underbyggede argumenter for, at man rent faktisk kendte denne teknik i 1200-tallet, og at beviserne findes på Bornholm. Hans kritiske bemærkninger i dette læserbrev blev imødegået af professor Lind og Haagensen i et svar på hans læserbrev i samme magasin. Det er en løgnagtig påstand, at artiklen “Medieval Round Churches and the Shape of the World” skulle være et læserbrev, og det er en løgnagtig påstand, at Nicholais kritik skulle være dækkende for Isis opfattelse af artiklen. Det er Nichiolais kritik, der er et “læserbrev”.

    2. Jan Eskildsen, der gemmer sig bag initialerne JE, har gjort det til sin livsopgave at tiltrække sig fokus gennem et årelangt forsøg på at nedgøre mig. Som det seneste udbreder han sig på forskellige medier med den påstand, at min og professor Linds artikel i det videnskabshistoriske tidsskrift Isis skulle være et ”læserbrev”, der efterfølgende skulle være ”svaret på af eksperter, der trak tæppet væk under ham”. Mage til løgnagtig påstand skal man lede længe efter. Jeg tilføjer nedenstående kopi af to breve, der med al tydelighed viser, at vores artikel ikke er ”et læserbrev”, men en artikel, der er blevet gennemlæst af magasinets faglige rådgivere, og derefter godkendt til offentliggørelse. Jeg skal tilføje, at når redaktionen i brevene titulerer mig Dr., så skyldes det ikke, at jeg selv har brugt den titel. Jeg er ikke doktor – jeg er journalist, og min tilgang til videnskabshistorien er ud fra den faglige journalistiske kildekritiske metode.
      Når redaktionen titulerer mig Dr., skyldes det alene, at det er den titel, de altid anvender overfor den, der er blevet antaget til offentliggørelse. Det skyldes formentlig, at det er forventeligt, at en sådan person er doktor.
      kopi af brev fra Isis og fra History of Science Society.:

      Dear Dr. Haagensen,

      Thank you for the materials that you have sent us. The editor has provisionally assigned your article to the December 2015 issue of Isis.

      This assignment marks the next stage, where my assistant’s and my own concern with your manuscript come to an end and the Managing Editor takes over. She will be overseeing the efforts to be undertaken by the Manuscript Editor and the Publisher to turn your manuscript into a published article.

      It remains for me to call your attention to a letter to you by the President of the History of Science Society. You find it inserted below.

      Yours,

      H. Floris Cohen
      Editor, Isis

      ——————–

      Dear Dr. Haagensen,

      As President of the History of Science Society, I want to congratulate you on the acceptance of your paper in our journal Isis! The Society was founded nearly ninety years ago to support the journal, and a subscription to Isis, and to our thematic serial, Osiris, remain a central benefit to our members. Further, you yourself are the recipient of the various services rendered to you by the referees and by our editorial office, and to be rendered still by our truly outstanding manuscript editor.
      In addition, the Society provides a host of opportunities to connect to other scholars, access resources such as the Current Bibliography, and engage broader audiences (see for more details: http://hssonline.org/membership/benefits/). If you are not yet (or not currently) a member, we cordially invite you to join the Society today (http://hssonline.org/membership/subscriptions/). I look forward to reading your article!

      With respect and appreciation,

      Angela Creager
      HSS President

      1. Er du stadig ude at rejse, Rasmus, siden mine indlæg nu har ventet snart tre måneder på “moderation” ? Eller er det censur?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *