Enten-Ellert. To danske eventyrere har som de første kørt planeten rundt på strøm.

Nina Rasmussen og Hjalte Tin: Helt Elektrisk Jorden rundt. 254 sider. Vejl. pris 300 kr. Rosinante.

Af Rasmus Dahlberg

Tilbage i 1980erne kørte Nina Rasmussen (f. 1942) og Hjalte Tin (f. 1953) det revolutionære Sydamerika og det hensygnende Sovjetunionen tyndt på motorcykel, og det kom der gode bøger og spændende foredrag ud af.

Nu har de to igen været på vejene, denne gang med batterier og ledninger under kølerhjelmen på deres specialbyggede Nissan Qashqai for at blive de første til at køre Jorden rundt i elektrisk bil – et ambitiøst projekt, som kun kunne gennemføres med hjælp fra sponsorer og ildsjæle med hænderne og hjertet skruet ordentligt på.

Afgangen skete fra Rådhuspladsen i København den 25. juni 2010 med en rejseplan, som omfattede Expo i Shanghai og en stor biludstilling i Detroit, før turen gik hjem fra Valencia til København, som blev nået 7. maj 2011.

Formålet med det elektriske eventyr var større end blot at føje flere rejseoplevelser til de to globetrotteres personlige logbøger. Nina Rasmussen og Hjalte Tin ønskede at skabe opmærksomhed omkring elbiler både herhjemme og i udlandet ved at vise, at transportformen er udviklet nok til at muliggøre lange strabadserende rejser. Denne sympatiske og idealistiske vision får dog et knæk allerede på første stræk fra Norge gennem Sverige til Finland, der byder på utallige tekniske problemer med de to danskkonstruerede elbiler, som parret lægger ud med at køre i.

Komponenter skal skiftes, sikringer springer, relæer brænder af. Til sidst må den ene bil efterlades i Rusland i håbet om, at konstruktøren kan få den fixet og eftersendt, men også det må opgives, da hans firma går konkurs efter en yderst uheldig brand i en anden elbil på Oslobåden. I stedet må eventyrerne stuve sig sammen i »Grønne«, som har færrest børnesygdomme, men det er nu også meget hyggeligt, for så kan der samtales undervejs. Mange af disse snakke om stort og (mest) småt har fundet vej ind i bogen, hvor Nina og Hjalte skiftes til at berette.

Som del af et velsmurt PR-fremstød for elbiler er bogen udmærket, selv om de mange opladningstimer i vejgrøfter i Rusland og Mongoliet med en prustende benzindreven generator ved siden af klapbordet forurener billedet af den grønne autorevolution. Mest interessant er møderne med lokale elbilentusiaster undervejs i både Putins russiske oliestat, det kulfyrede Kina og det fortovsløse USA. Læst som rejseskildring går der desværre for meget familietur i beretningen, og der er ikke meget bid i de ellers relevante politiske diskussioner – som her, hvor vi ruller ind i Moskva med lav spænding på batteriet: » – Hvor forsvandt pengene hen under kommunismen, som jo også pumpede olie op for fuld kraft? (…) – Gik det hele tabt i ineffektivitet, spild og korruption? spørger Nina. – Jeg ved det ikke, svarer jeg,« hvorefter de to globetrottere parkerer på Den Røde Plads for at tage turistbilleder af Vasilij-katedralen. Og en hyggestund omkring et lejrbål i Mongoliet med friskblandet ævlebævle tager pludselig en overraskende drejning mod lovprisning af åbne forhold. Hvor kom det lige fra?

Med mellemrum drister forfatterne sig til at fortælle lidt baggrund om de steder, de lydløst triller igennem, men det går ikke altid godt. Især i Rusland er der ikke styr på navne og historie: Medvedevs fornavn skrives ikke Dimitry, men Dmitrij på dansk, og det var ikke enkekejserinde Dagmar, som Rasputin måske havde et upassende forhold til, men derimod hendes svigerdatter, Alexandra. Derfor sang Boney M heller ikke Lover of the Danish Queen, som det fejlagtigt citeres, men Russian Queen.

Bogens mangfoldige, men ret private fotos understøtter det sightseeing-prægede niveau i en sympatisk el-rejsebog, som desværre kun kører på 110 volt.

Weekendavisen, 12.04.13

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *