Kaospilot. Jens Gielstrup brændte for at skrive og flyve, men nåede kun lige i luften, før han døde alt for ung.

Martin Sundstrøm: Man skal dø ung. Historien om forfatteren og spitfire-piloten Jens Gielstrups korte og intense liv. 317 sider. 299 kr. Informations Forlag.

Af RASMUS DAHLBERG

I efteråret 1943 var den norske nationaldigter Nordahl Grieg ude at spadsere med sin hustru i Kensington Park i London. Grieg, hvis navn i dag er uløseligt forbundet med digtet Til ungdommen! (»Kringsat af fjender«), standsede pludselig op under nogle træer og betroede sin hustru, at han ikke levede farligt nok. Kort tid efter omkom han som krigskorrespondent om bord på et bombefly, som blev skudt ned over Berlin. Dermed forsvandt den mand, som få år tidligere havde inspireret en anden til at undslippe rollen som »gumanist«: Én, som måske nok føler uvilje mod uret, men som aldrig selv kæmper for det, der er rigtigt. Denne anden var journalisten, forfatteren og spitfire-piloten Jens Gielstrup, der allerede på tidspunktet for sit ideals død var brændt ud i et sidste dyk mod jorden.

Jens Gielstrup mødte Nordahl Grieg i England i slutningen af 1940. Gielstrup var da en begavet ung journalist og romanforfatter, som Politiken havde sendt til London som korrespondent, og som var blevet fanget på den anden side af Den Engelske Kanal, da Tyskland gik ind i Danmark og Norge den 9. april. Grieg havde som frivillig soldat taget del i evakueringen af den norske guldbeholdning efter den tyske invasion, og hans poetiske patriotisme pustede til den ild, som allerede brændte i danskeren.

Gielstrup engagerede sig i radiostationen Radio Denmark, som sendte til danskerne fra England. For hans kæreste, lillebror og mor derhjemme var det en kærkommen overraskelse pludselig at høre Jens’ stemme komme strømmende. Senere meldte han sig til flyvertjeneste, og det lykkedes ham at komme gennem nåleøjet og blive uddannet som jagerpilot i Royal Air Force. Sammen med blandt andet norske og et par håndfulde andre danskere endte han med at sidde ved styrepinden i det legendariske Supermarine Spitfire-jagerfly i kampen mod Luftwaffe, som dog for Gielstrups vedkommende endte brat på en fatal mission over Holland den 23. august 1943.

Samme iver og målrettethed, som Jens Gielstrup udviste under pilottræningen, havde han allerede før krigen mobiliseret for at opnå en anden af sine livsdrømme: at blive forfatter. Sideløbende med stillingen som journalistelev på B.T. tilbragte han endeløse novellestunder ved skrivemaskinen, og i 1939 formåede han at få udgivet hele to romaner. Debuten Kys til højre og venstre modtog H.C. Andersens mindemedalje og opnåede fremragende anmeldelser; selveste Kaj Munk skrev i Nationaltidende om den »lille Mand på en mager Snes Aar«, som er så »ubehagelig fuld af Talent«. Mindre godt går det med opfølgeren Det gode Hjerte, som kritikerne fandt ikke havde samme vægt som debuten. Men Gielstrups talent stillede ingen spørgsmålstegn ved.

Biografien om Jens Gielstrup forener på særdeles vellykket vis den politiske, militære og kulturelle historie om et dramatisk årti frem til 1943. Især forholdet mellem den brændende idealist Jens og vennen Per er stærkt og godt beskrevet gennem de længselsfulde breve, Jens sender hjem fra de frie danske kredse i London gennem censuren. Samtidig klatrer Per i hans fravær stadig højere op i det nazistiske hierarki hjemme i Danmark.

Tv-tilrettelæggeren og journalisten Martin Sundstrøm afvikler historien om Jens Gielstrups korte og intense liv med imponerende sikker hånd. Biografien er velskreven, enkelte steder direkte bevægende, og han citerer gavmildt fra både Gielstrups egne og andres værker, private optegnelser og samtaler med kilder.

Enkelte steder drukner fortællingen næsten i detaljer, men forfatteren er tilgivet denne pletvise mangel på forsvar mod historiens overflødighedshorn, fordi hans fortælleglæde og fascination samtidig er så smittende. Man føler sig også i trygge hænder hos Sundstrøm både i litteraturen og i luften. Dog har der vist aldrig været »baldakiner« på en spitfire, selv om »canopy« rigtignok kan oversættes ordret således.

Hans Hertel skrev i Tilbageblik på 30’erne, at Jens Gielstrup »kunne være blevet en af vores store digtere«. Sådan gik det ikke. Men Gud elsker som bekendt dem, som dør unge. Og nu har vi med denne fine biografi fået vakt Jens Gielstrup lidt til live igen.

Weekendavisen, 30.11.2012

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *