Pulp Fiction. Vittig tjubang-roman om to gangstere, der dyrker sex og pot for viderekomne.

Don Winslow: De smukke vilde. Oversat af Allan Hilton Andersen. 311 sider. 300 kr. Klim.

Af RASMUS DAHLBERG

Ved De, kære læser, hvad det er at »lege piñata« med en mand, hvis loyalitet man betvivler?

Hvis ikke, bør De gøre dem selv den tjeneste at læse denne bog, inden De rejser til grænseområdet mellem Californien og Mexico, hvor lovløsheden, korruptionen og narkoindustrien mødes i en uhellig alliance af alkoholiserede ejendomsadvokater, seksuelt frustrerede MILFs (Mothers I’d Like to Fuck) og poolrensende eks-campesinos (tidligere landarbejdere).

Don Winslows roman – hans tredje på dansk efter Frankie Machines vinter (2008) og I hundenes vold (2009) – er nemlig en forrygende guide til alle, som en dag måtte befinde sig i den uheldige situation at have fået et helt mexicansk narkokartel på nakken.

Vores to helte, Ben og Chon, har opbygget en indbringende lille gesjæft med produktion og salg af græs af prima kvalitet, og det hygger de sig egentlig ganske udmærket med. De knalder begge nymfomanen O-O-O-O-Ophelia, der får orgasme, når drengene tager hende med på skydebanen, og sammen udgør de en tilsyneladende uovervindelig duo med både hjertet og sigtekornet på rette sted. Ben er deltidsbuddhist og bruger sine lyssky indtægter til at finansiere skolebyggerier i tredjeverdenslande, mens den højtbegavede Chon har en fortid som elitesoldat og nu bijobber i sikkerhedsindustrien. Han lider af et alvorligt tilfælde af MPPTSS (Mangel På PostTraumatisk StressSyndrom) efter sine ture i USA’s krige, hvilket gør ham til en effektiv dræbermaskine, når skidtet rammer ventilatoren.

Og det gør det selvfølgelig i denne vittige, hæsblæsende og begavede roman, som veksler i fortælleform mellem traditionel tjubang-fiktion, scener fra et filmmanuskript, gode råd fra Oprah, Ellen DeGeneres og Dr. Phil og nyttige anvisninger på, hvordan man opnår de mest virkningsfulde blandinger af »indica« og »sativa«: Pot, som enten får dig til at falde sammen på sofaen foran fjernsynet eller kneppe dig selv sønder og sammen, samtidig med at du maler dagligstuen om.

Baja-kartellet beslutter at give Ben og Chon et forretningsforslag, som de ikke kan takke nej til, og da de to potidealister alligevel afslår, kommer tommelskruerne på. Kuglerne begynder at flyve om kap med de rappe bemærkninger i bedste Tarantino-stil, og det er ikke for ingenting, at bogens hovedpersoner sammenlignes med Butch Cassidy and the Sundance Kid.

Vi møder skønne stereotyper, som alle har overraskelser oppe i ærmerne, og selv om plottet på overfladen kan virke forudsigeligt, er der ingen mangel på svinkeærinder og spidsfindigheder, som serveres med så stor sproglig og visuel akkuratesse, at man efter endt læsning har det, som om man lige er kommet ud fra biografen og stadig kan høre de mexicanske accenter og se de støvede og blodige billeder for sig.

Romanen er blevet filmatiseret af Oliver Stone med blandt andre John Travolta og Benicio Del Toro på rollelisten, og det er voldsomt interessant, om han (hvis held som instruktør, i denne anmelders optik, er stærkt svingende) formår at fastholde energien og sprødheden i bogen. Traileren, som ligger på www.imdb.com, ser dog absolut lovende ud!

Der er tonsvis af sex, stoffer og mexicanerdrab smurt ud over siderne med en kæk og elegant sproglig pensel, som den danske oversætter har formået at fastholde – stor respekt for det. Mange steder er sætningerne brudt op med linjeskift og indryk for at illudere personernes pludselige indskydelser og kunstpauser, og selv om det til en vis grad er et irritationsmoment for læseren, fungerer det faktisk vældig godt som element i det samlede indtryk af romanen.

Don Winslow tilbyder med De smukke vilde et godt trip, som lige netop giver den ønskede rus, uden at det ender med en overdosis. Om abstinenserne vil melde sig, er endnu uvist – men så er der heldigvis et par fix mere at komme efter hos boghandleren. Ellers må man jo forlyste sig med at finde en villig »puta« og »ankre op i hendes stramme bedding«, mens man nyder »indica« eller »sativa« alt efter humør.

Weekendavisen, 24.08.2012

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *