Røverhistorie. Gedigen piratroman tager os med på eventyr til de oversøiske besiddelser.

Michael Crichton: Piraterne i Port Royal. Oversat af Arne Keller. 286 sider. 299 kr. Forlaget Klim.

Den amerikanske spændingsforfatter Michael Crichton (1942-2008) er bedst kendt for romanen Jurassic Park fra 1990, som Steven Spielberg med enorm succes filmatiserede tre år senere, men han har skrevet mange flere bøger end den. Fra debuten i 1966 og gennembruddet tre år senere med The Andromeda Stain (oversat til dansk som Truslen fra det ukendte ved Mogens Boisen, 1971), til sin alt for tidlige død nåede han at udgive 25 hæsblæsende romaner, som i alt har solgt i over 150 millioner eksemplarer verden over. Crichton stod selv bag kameraet, da hans bestseller om det store togrøveri i England i 1855, The great train robbery, blev filmatiseret i 1979, ligesom han udviklede den populære serie ER sammen med Spielberg. Her udnyttede Crichton sin baggrund som læge, en uddannelse han afsluttede allerede i 1969, men som han aldrig brugte i praksis ud over som research til sine bøger.

Crichtons kunstgreb var ofte at forene basale spændingselementer såsom cliff-hangers med aktuelle videnskabelige temaer såsom genteknologi og kaosteori. Men han mestrer også den klassiske røverhistorie, hvilket hans efterladte manuskript Piraterne i Port Royal demonstrerer med overlegenhed. Her er ingen gensplejsede dinosaurer eller avancerede lægefaglige termer – for året er 1665, og vi befinder os på Jamaica, et engelsk helvedeshul midt i det spanske overherredømme i den nye verden. Her er en mand en mand, de fleste kvinder er simple skøger, og pirater hænges til skræk og advarsel fra galgen på havnen, hvis de ikke lige kan fremvise et kaperbrev.

Der er ingen grund til at gå i dybden med plottet i historien, for det kører snorlige og så tilpas forudsigeligt, at man sidder og godter sig bedrevidende undervejs – og samtidig med så mange finesser, at man smiler samtidig, mens siderne næsten bladrer af sig selv. Persongalleriet er befolket af farverige stereotyper såsom den ambrøstskydende Sanson, Jøden (1600-tallets svar på Dynamit-Harry), Maureren uden tunge, den hæse Hvisker og Lazue, som har lidt mere på brystet end den gennemsnitlige pirat. Og så er der selvfølgelig Charles Hunter, som med Jamaica-guvernørens velsignelse stævner ud på et dristigt togt, der både involverer enorme spanske skatte og ufattelige farer og menneskelige prøvelser.

Undervejs møder vi søuhyrer, overklassekvinder med kløe et vist sted og en officer, som er så beruset, at han må have en skøge under hver arm for ikke at falde. Vi får at vide, at spanierne er uduelige søfolk, og at englænderne kæmper som gentlemen, men at de vurderes som seje og tørre af de caribiske kannibaler, som til gengæld synes, at franskmændene er »nam-nam«. Her er moralistiske bumseproprietærer og klædeskabsfikserede paradesoldater, og den ikke helt rettroende Jøde tæller naturligvis »én Madonna, to Madonna …«, når han skal beregne afstanden ud fra kanonkuglernes flyvetid. Det er stærkt underholdende.

Crichton har været grundig i sin research, og der er masser af interessante detaljer og historiske henvisninger. Dog tvivler denne anmelder på, at en galeon på over 900 ton kunne skyde 16 knob. Arne Keller har oversat de maritime termer og sørøversproget imponerende flot med kun et par enkelte smuttere (Genoa er den engelske betegnelse for Genova). Det er dog trist, at forlaget har valgt at stave forfatterens navn forkert på bagflappen. Visse steder fremstår manuskriptet lidt ufærdigt i form af scener, som enten burde være strøget eller udfoldet mere, men det er vel, hvad man kan forvente, når forfatteren har været død i fire år.

Intet af det ændrer ved, at Piraterne i Port Royal er en fornem drengerøvsbog, som ikke rummer nogen stor eller unik historie, men som er velskrevet, velsmurt og så djævelsk underholdende, at den er umulig at lægge fra sig, når man først er begyndt. Her er årets bog til alle os, der engang har spillet The Secret of Monkey Island på vores Amiga 500 og drømt os tilbage til piraternes tid.

Kaptajnens ordre er derfor klar: Se så at få læst den, I hængemulende letmælksmatroser, eller I bliver klynget op i rånokken!

Weekendavisen, 20.07.2012

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *