Fængslende. Fine portrætter af hårdkogte fanger, som har fundet den rette melodi.

Daniel Øhrstrøm: Fangekoret. 256 sider. 249 kr. Kristeligt Dagblads Forlag.

Af RASMUS DAHLBERG

For alle os lovlydige borgere er der på samme tid både noget dragende og noget skræmmende ved fængslet som sted og fænomen. Derinde sidder gangsterne, muskelbundterne, narkovragene og voldsmændene, fordi de har gjort et eller andet, som – har fællesskabet besluttet – er ulovligt. Vi væmmes ved dem, men ved samtidig, at hver eneste fange har en historie – at der måske om ikke er en undskyldning, så i hvert fald en forklaring – bag deres handlinger. Og når vi først hører de historier, indeholder de ofte grader af ære, kammeratskab og selverkendelse, som sjældent opleves uden for fængslet. Det her er mænd (i langt de fleste tilfælde), som har været helt ude på kanten eller helt ovre på den anden side, og dér har de set sider af sig selv og af samfundet, som for de fleste af os andre for altid vil være ukendte.

Det er sådanne historier, den unge journalist Daniel Øhrstrøm præsenterer i Fangekoret. Rammen er det kor, som dirigent Louise Adrian gennem 17 år har ledet i Vridsløselille Statsfængsel, og som har udviklet sig fra den mindst krævende fritidsaktivitet for de indsatte til et populært projekt, som både fanger, løsladte og ansatte går op i med stor entusiasme og engagement. Gennem et halvt år har journalisten fuldt fangekoret på turné landet rundt, ligesom han har været med til cd-indspilninger og har fulgt korets medlemmer i medgang og modgang. Det er der kommet en fin bog ud af, som kærligt og loyalt giver plads til en flerstemmig fortælling om menneskene bag korets kriminelle solister.

Vi møder et kulørt galleri af hustrumordere, bankrøvere og flugtspecialister, som stort set alle kan berette om svigt i barndommen, hashrygning og dårligt selskab. Det skal i øvrigt bemærkes, at efterskoler burde forbydes, hvis mønsteret fra denne bog er repræsentativt. Det, der skulle være en vej ud af ungdomskriminalitet og misbrug, blev for manges vedkommende et år med intensiv hashrygning og endnu dårligere vaner. Generelt er det dog sympatiske billeder, der tegnes af de hårdkogte sangere, som tydeligvis nyder det kreative og kunstneriske samvær under rimeligt frie forhold. Kriminalforsorgen har da heller aldrig oplevet problemer som ballade eller flugtforsøg under korets koncerter uden for murene.

Fortælleformen er personlig og engageret, hvilket fungerer godt, når Daniel Øhrstrøm er med i bilen med Bager-Jørgen, som i vrede skød sin kone, fordi hun ville skilles og være Jehovas Vidne, og Lars, der gjorde kort proces med en irriterende drukkammerat med et oversavet jagtgevær. De er forsinkede efter et forgæves forsøg på at få en tredje mand med på udgang til dagens koncert og kører om kap med tiden mod Sjællands Odde, men kommer for sent til færgen. Imens går snakken om straf, skyld og retfærdighed, skarpt og ind til benet, med mange gode overvejelser om det, der er hændt de to mænd i livet. Mindre velvalgte er forfatterens tanker i epilogen om, hvad der gør mennesker kriminelle, ansporet af den femårige søns uskyldige leg på gulvet. Analysen hæver sig aldrig over stuegulvsniveau, og fortællingerne i bogen ville have klaret sig udmærket på egen hånd. Samtidig balancerer Øhrstrøm på kanten af kliché, når han indleder med at bruge det meste af en side i første kapitel på at sammenligne ankomsten til Vridsløselille med scener fra Olsen Banden-film.

Bedst er bogen, når korets medlemmer med glimt i øjet sætter livet som isoleret indsat og endelig løsladt i perspektiv – som Jørgen Rosenbæk, der kom ned i banken og blev spurgt, om han havde PBS, hvilket han benægtede i den tro, at der var tale om en kønssygdom.

Den mest tankevækkende pointe står diakon Anders Christian Enevoldsen, som har skrevet tekster til korets sange, imidlertid for: »Jeg bliver stadig rørt over, at de ringeagtede mennesker, der ellers er blevet gemt væk i landets fængsler, netop er blevet dem, der kan fylde landets kirker.«

Weekendavisen, 30.03.2012

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *