Opdagelsesrejse. Seriøs bog om dansk politis berømte eliteafdeling tilfredsstiller både anklager og forsvarer.

Frederik Strand og Ole Kryger Rasmussen: Rejseholdets historie. 480 sider. Vejl. pris 300 kr. Lindhardt og Ringhof.

Af RASMUS DAHLBERG

En dag i 2012 er en kriminalbetjent i færd med at rydde op på sit kontor på Politigården i København. I den nyklassicistiske bygning fra begyndelsen af 1920rne er der masser af hemmelige rum og aflukkede gange, og det var sådan ét, betjenten kastede sin opmærksomhed på, mens han rodede rundt for at undersøge en defekt luftkanal. Derinde, i den dunkle mellemgang, fandt han et stort materiale, som dels viste tilbage til Besættelsestiden, dels var levn fra en af politiets mest sagnomspundne og respekterede enheder: Rigspolitichefens Rejseafdeling, bedre kendt som Rejseholdet. Sagsakterne omhandlede de såkaldte varulve, der i krigens sidste år blev trænet af SS til at kæmpe videre for den nazistiske sag, efter at krigen var tabt. Skjult i befolkningen var det varulvenes opgave at udløse kaos bag fjendens linjer gennem drab og ødelæggelser af enhver art. Til det formål skulle varulvene naturligvis bruge ammunition og sprængstof, og med vanlig tysk grundighed var alt planlagt ned til mindste detalje. I årene lige efter befrielsen affærdigede mange påstanden om varulve som værende udløst af lige dele hysteri i befolkningen og skandalejagt i medierne, men kriminalbetjentens uventede fund i 2012 viste, at Rejseholdet faktisk var på sporet af de nazistiske undergrundskæmpere dengang i befrielsessommeren. Blandt andet rummede mellemgangen på Politigården et stort antal kort over nedgravede depoter, identitetspapirer, rationeringskort og lignende.

Det er sådanne liflige historier, der fortælles i bogen om Rejseholdets historie, skrevet af Politimuseets leder og en pensioneret politimand, som selv slog sine folder i den berømte afdeling tilbage i 1970erne. Der er tale om en seriøs og meget gennemarbejdet bog, der dækker hele historien om Rejseholdet fra den formelle oprettelse i 1927 til nedlæggelsen i 2002. Ja, faktisk spænder bogen meget videre, for vi begynder i den lovløse provins i midten af 1800-tallet, hvor Handskemagerbanden og andre lovløse hærgede. Gårdmænd og unge kvinder på landet blev myrdet for et godt ord, og det kom til at stå klart, at den lokale ordensmagt måtte have assistance fra et mere kompetent hold af efterforskere på nationalt plan. De nationalliberale så over Kanalen og ønskede efter engelsk forbillede at reformere det ineffektive, forældede danske politi, som under Enevælden mere havde haft karakter af revsende opdrager end af fællesskabets ordenshåndhæver. Nu hvor demokratiet var kommet til Danmark, kunne den nye tids politikere ikke længere acceptere hærgende bander, som plyndrede sig vej gennem landet uden at blive kontrolleret af lokal- eller statsmagten. Med Politiloven af 1863 adskilte man for første gang ordens-, sædeligheds- og opdagelsespolitiet herhjemme, og det blev startskuddet til det moderne danske politi.

Den egentlige forløber for Rejseholdet var de såkaldte brandkommissioner, som i slutningen af 1800-tallet fik rigtigt travlt, i takt med at flere og flere gårdejere valgte forsikringssvindlen som en vej ud af lavkonjunkturen. Når en gård var brændt under mystiske omstændigheder, ankom den frygtede undersøgelsesdommer Nicolaj Christian Herholdt Sylow til gerningsstedet og foretog sin efterforskning, som i al væsentlighed bestod af hårdhændede afhøringsmetoder og torturlignende varetægtsfængsling af både den mistænkte gårdejer og hans familie, gerne i isolation. Ofte lykkedes det at fremtvinge en tilståelse, hvilket var helt i overensstemmelse med det inkvisitoriske princip, som processen dengang fulgte. Først med den store retsreform i 1919 gik man over til den mere besværlige, men også mere humane akkusatoriske proces med forsvarere og så videre.

En ny landbrugskrise blev anledning til dannelsen af Rigspolitichefens Rejseafdeling den 23. august 1927. Man havde konstateret en stigning i brande, og nu skulle der igen ekspertbistand fra København til. Men hurtigt fik den nye FBI-inspirerede eliteefterforskningsenhed travlt med sager, som ikke kun handlede om brandstiftelse. Også drabsefterforskninger bistod eksperterne med, og det var især ét navn, som man både inden og uden for korpset kom til at forbinde med Rejseholdet: Otto Himmelstrup. Som Rejseholdets første leder lykkedes det den yderst selvbevidste Himmelstrup at positionere sig som samtidens absolut mest kendte og feterede – og internt ofte frygtede og forhadte – politimand i Danmark.

Selv om Rejseholdet hurtigt fik ry for at være et stærkt broderskab af eliteefterforskere, var det til at begynde med ikke nogen veludstyret enhed, hverken hvad mandskab eller udstyr angik. Himmelstrup måtte klare sig med bare otte mand, og når de skulle til provinsen, skete det med tog eller på cykel med skrivemaskinen på ryggen. Samtidig betød det meget høje antal årlige rejsedage, at opdagerne i afdelingen trak store veksler på deres privatliv. Skilsmisseprocenten var derfor ikke overraskende meget høj, og mange af Rejseholdets ansatte havde »madkærester« rundt omkring i landet. I hele Rejseholdets historie blev der da heller ikke ansat én eneste kvinde i afdelingen. DRs Ingrid Dahl var således en rendyrket fiktion.

Rejseholdet har været involveret i efterforskningen af langt de fleste spektakulære og interessante kriminalsager i det 20. århundredes danmarkshistorie – fra undersøgelser med tilbagevirkende kraft af sabotager og stikkerlikvideringer under Besættelsen, over mordene på Peter Bangs Vej til 1990ernes skud på Nørrebro og den Store Nordiske Rockerkrig – og derfor er enhedens historie en fantastisk spændende indgang til hele det danske samfunds historie i den pågældende periode. Med tiden blev brandefterforskningen stort set udkonkurreret af den yderst komplicerede jagt på selskabstømmere og svindlere, hvor sagerne kunne vokse sig så store og uoverskuelige, at selv garvede rejseholdsfolk mistede overblikket. I 2002 var det imidlertid endegyldigt slut for Rigspolitichefens Rejseafdeling, som blev nedlagt. Efterforskerne spredtes ud på andre afdelinger, ikke mindst det Nationale Efterforskningscenter (NEC), hvilket indvarslede en ny epoke i politiets historie med langt mere fokus på optrevling af organiseret kriminalitet.

Weekendavisen, 05.09.14

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *