Reportagebog. En amerikansk journalist er som den første trængt helt ind i Nordkoreas mørke. Hendes portrætter af seks nordkoreaske afhoppere fremstår som gribende og troværdige skæbnefortællinger.

Barbara Demick: I ly af mørket. Nordkoreanske skæbner. Oversat af Birger Petterson. 370 sider. Vejl. pris 300 kr. Kristeligt Dagblads Forlag.

Af RASMUS DAHLBERG

Når natten falder på i Asien, lyser området syd for den 38. breddegrad op, mens alt på den nordlige side forsvinder ned i et dybt, sort hul.

Ikke engang Nordkoreas hovedstad Pyongyang illumineres så meget, at den aftegnes som andet end en svag lysning, der hånes af intensiteten fra det kapitalistiske Seouls lysreklamer og gadelamper syd for grænsen. I det mørke lever 23 millioner nordkoreanere som undertrykte fanger i et sygt system.

Ligesom næsten intet lys trænger ud derfra, er det uhyre sparsomt med troværdige informationer om, hvad der foregår inde bag propagandaen og de grå betonfacader.

Sidste år udkom den amerikanske journalist Blaine Hardens stærke Flugten fra Camp 14 (anmeldt 31.08.2012) om Shin, der som den eneste lejrfødte nordkoreaner er undsluppet Kim-dynastiets lænker til udlandet. Og nu foreligger en anden amerikansk journalists roste forsøg på at tvinge lidt lys ind i Nordkoreas mørke så på dansk.

Barbara Demick har siden 2009 været Los Angeles Times’ chefkorrespondent i Beijing, og hun har som vestlig journalist ved flere lejligheder besøgt Nordkorea, naturligvis under kyndig og nidkær overvågning af ikke bare én, men altid to repræsentanter for styret (så de samtidig kan overvåge hinanden).

Det er dog ikke rundturene til de statslige indkøbscentre, hvor frugten i udstillingsvinduerne ved nærmere eftersyn er af plastic, som hun har lagt til grund for I ly af mørket.

Samtaler med afhoppere i deres nye tilværelse i Sydkoreas sexindustri eller andre afkroge af kapitalismen udgør i kombination med den sparsomme generelle viden om nordkoreanske samfundsforhold researchen for Demicks uhyre velskrevne og velkomponerede oprulning af seks skæbnefortællinger.

Ligesom Blaine Harden gjorde i sin bog om Shin, tager hun sine kildekritiske forbehold, men som læser accepterer man lakunerne fuldt ud, for de enkelte portrætter er så gribende og troværdige, at det samlede indtryk til enhver tid overskygger mulige upræcisheder eller overdrivelser.

At det skulle være muligt at overdrive, når emnet er Nordkorea, forekommer dog usandsynligt. Demick giver den hidtil bedste samlede fremstilling af landets svære historie fortalt gennem den uhyre partitro fru Song, hvis officielle og lovpligtige portrætter af Den Store og Den Gode Leder hjemme i lejligheden aldrig får lov at samle så meget som et enkelt støvkorn.

Men da den økonomiske krise og hungersnøden sætter ind i 1990erne, og uniformsfabrikken, hvor hun arbejder, ender med at stå stille, bliver selv fru Songs kærlighed til far og søn Kim sat på en hård prøve.

Vi møder også den lille, men effektive doktor Kim, hvis patienter på hospitalet i industribyen Chongjin til sidst selv må medbringe tomme ølflasker, når de skal have lagt drop.

Og så er der ungdommen. Mi-ran og Jun-sang holder hemmelige stævnemøder i ly af mørket. Efter tre år drister de sig til at holde i hånden. Yderligere seks år tager det, før de kysser hinanden. Men der er ikke plads til hverken deres eller andres kærlighed i Nordkorea.

Den tilfældige deling af Korea i nord og syd beskrives flot i bogen: To unge amerikanere sad i Washington efter Anden Verdenskrigs afslutning og skulle finde en løsning på det koreanske spørgsmål. Den ene af dem hed Dean Rusk og blev senere udenrigsminister. Der var ingen naturlig delelinje at finde på den koreanske halvø, som den daværende amerikanske udenrigsminister, Stettinius, angiveligt ikke engang vidste, hvor lå.

Til sidst trak de to simpelthen en streg ved den 38. breddegrad. Også Kim Il-Sungs nordkoreanske fusionskøkken af lige dele stalinisme og konfucianisme iblandet en farlig selvforsyningsideologi (»juche«) formidler Barbara Demick forbilledligt. Den ideologiske selvforståelse som »rejer blandt hvaler« i verdenshavet, står langt klarere efter læsning af denne bog.

I ly af mørket er stedet at begynde, hvis man vil vide, hvad der foregår i Nordkorea.

Oversættelsen, som er støttet af Statens Kunstfond, er generelt god og flydende på trods af en enkelt smutter: Når en halv snes nordkoreanske familier deles om et »udhus« (outhouse), er det nok et lokum og ikke et skur, der menes.

Weekendavisen, 25.10.13

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *