Bøssebog. Lidt for direkte roman om en mand, som vælter ud af skabet.

Cecilie Rosdahl: Tyrepose. 216 sider. Vejl. pris 250 kr. Herreværelset.

Af RASMUS DAHLBERG

En kvindelig forfatter skriver om en mand, som efter mange års forsøg på at leve i et heteroforhold endelig bekender kulør og overgiver sig til trangen til sit eget køn.

Det er i udgangspunktet interessant, for alene i den kønsmæssige distance ligger der en undren og nysgerrighed, som potentielt kan komme læseren til stor gavn og glæde. Og den 37-årige billedkunstner Cecilie Rosdahl lykkes da også langt hen ad vejen med sin tredje roman, der ifølge forlagets pressemeddelelse er baseret på omfattende research i bøssemiljøet.

Vi følger Jonas, som siden skoletiden har vidst, at han var til mænd, men som alligevel endte i en uskøn konstellation med Karina, der konstant retter stile og spiser for meget slik. Sammen har de frembragt Astrid, hvis ADHD udmønter sig i selvskade og konstant smækken med døre. Jonas er blevet vinduespudser, hvilket han er vældig god til (det perfekte job for en frustreret mand med OCD-tendenser), og som han holder af, fordi det giver ham mulighed for at kigge ind gennem vinduerne til de spændende bøssepar, han arbejder for.

Tyrepose er en interessant bog, fordi den i romanform undersøger den smertefulde proces, det må være for en voksen mand at erkende, at det hidtil levede liv har været baseret på en løgn. Den bedste del er faktisk første halvdel, hvor Jonas stadig kæmper med sig selv for at rumme sine splittede følelser, og hvor hustruen Karina overskrider sine egne grænser for at forsøge at redde det ægteskab, som de begge inderst inde godt ved, at han allerede har sprængt.

Også det karakterskift, hovedpersonen foretager, når han bevæger sig ud af ægteskabet og ind i nye relationer, er godt beskrevet. For eksempel den lange og tåkrummende pinlige sofascene med den erfarne Adrian, hvor Jonas folder sig ud som et jaloux fruentimmer, der ikke får nok opmærksomhed.

Samtidig er Tyrepose ikke nogen særlig god roman, måske netop fordi forfatteren har researchet så meget på sit emne, at fortællingen og formen er blevet sekundær i forhold til formidlingen af den indhentede viden. Scenariet bliver for veltilrettelagt: Der er simpelthen for mange udfordringer i form af datterens diagnose, svigerfars kræftsygdom og en sprængt blindtarm til, at man rigtig tror på det. Lidt lavere tempo og mere dybsindighed ville have forløst historien langt bedre.

Respekt til Cecilie Rosdahl for at tage fløjlshandskerne af og gummihandskerne på og invitere læseren med ind i et ekstremt bøssemiljø, som byder på seksuel asfyksi, binde-/slåsex og meget mere. Man skal ikke være sart som læser, når Jonas kaster sig ud i diverse discipliner, der beskrives detaljeret og med stor indlevelse. Vi nærmer os imidlertid »really need to know?«-grænsen, når Jonas vasker fæces af armen efter at have foretaget et indgreb, som er en dyrlæge værdigt. Antydningens kunst er så absolut ikke forfatterens stærke side.

Persontegningen er god, mens sproget er lidt fladt og visse steder dobbeltkonfektøst: »Engang var verden firkantet og kubisk, nu er den flad« eller upræcist, som barndommens fløjlsbukser, der blev »pinlige at gå med«.

Tyrepose er en relevant og interessant roman, som forhåbentlig vil give anledning til røde kinder og gode analyser af den mandlige psyke hos gymnasieelever fremover, ligesom Cecilie Rosdahls bog formentlig vil finde et vist publikum blandt smuglæsere af Men’s Health i de autoriserede danske ægteskaber. Men kunsten i denne litterære ud-af-skabet proces undertrykkes desværre af forfatterens ønske om – i modsætning til hovedpersonen – at turde gå hele vejen.

Weekendavisen, 20.09.13

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *