Patologisk. En guide til, hvordan man lærer at genkende psykopater på arbejdspladsen – både blandt lederne og kollegaerne.

Sanne Udsen: Parasitter i habitter. Om personer, der forgifter arbejdspladsen. 220 sider. Vejl. pris 300 kr. L&R Business.

Af RASMUS DAHLBERG

De fleste af os har prøvet det: Enten at arbejde for eller sammen med en person, som bare ikke spillede på samme bane som resten. Én som syntes, at der gjaldt nogle andre regler for ham eller hende. Én som altid tog æren, når det gik godt, og med usvigelig sikkerhed skød skylden på de andre, når et eller andet mislykkedes. Eller som omgik sandheden med samme lethed som rejseafregningerne og udgiftsbilagene.

Sådanne personer kan være den rene gift for kulturen og effektiviteten på en arbejdsplads, og resultatet bliver desværre ofte, at de gode medarbejdere vælger at søge nye græsgange. Derfor er det helt afgørende, at man som leder (eller kollega) er i stand til at spotte disse problemer og få dem elimineret, før skaden bliver for stor.

Det er ikke første gang, cand.polit. og ph.d. Sanne Udsen skriver om dette emne. Hendes Psykopater i jakkesæt fra 2006 blev en bestseller, og det var derfor oplagt, at hun efterfølgende kastede sig over et af artens fremmeste eksempler herhjemme, Stein Bagger, hvis imponerende afsporede historie hun fortalte i Stein og drømmefabrikken (2010). Denne gang er hun aktuel med endnu en bog om afvigerne, som kan være så svære at se, før det er for sent.

Parasitter i habitter er tænkt som en praktisk guide for ledere og kolleger til at identificere og håndtere arbejdspladsens psykopater. Indledningsvis gennemgår Sanne Udsen kort og præcist en række kliniske kriterier for psykopati, for eksempel den manglende evne til at nære oprigtige, dybe følelser for andre mennesker. Der er tjeklister og eksempler på spørgeskemaer, som psykiatere anvender til at afgøre, om folk lider af psykopati, og tilsammen giver disse oversigter en god og brugbar forståelse af afvigende personlighedstræk. Som lærebog på psykologistudiet ville det være for overfladisk, men som inspiration og vejledning for ledere og medarbejdere er niveauet passende.

Dernæst diskuterer forfatteren en række forhold omkring det at arbejde med og for psykopater, blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt det i virkeligheden ikke er nødvendigt for en moderne leder at være i hvert fald en lille smule psykopat.

Nej, er Sanne Udsens svar. Problemet er, at den karismatiske ledertype siden 1990erne har været forbillede for bestyrelser og aktionærer, der ønskede store armbevægelser, heftige burnrates og mægtige visioner, dengang der skulle surfes på IT-bølgen under den økonomiske optur. Det var denne fascination, der sikrede Stein Bagger fra IT Factory en kåring som den »bedste af de 200 bedste« inden for IT-branchen i Dagbladet Børsen i 2008. Desværre var Baggers største talent hans evne til at bygge luftkasteller og bilde både medarbejdere, kunder og medierne ind, at han var Guds gave til forretningsverdenen.

Sanne Udsen er iskold: Argumentet om, at en psykopat skulle være bedre til at fyre folk, når det er nødvendigt, holder lige så lidt i byretten som Anna Castbergs, Michael Kristiansens, Rigmor Zobels og Christian Haves eksamensbeviser.

Evnen til at være empatisk, overholde spillereglerne og fordele sol og vind lige, når det kommer til ære og skyld, er helt afgørende for en autentisk, langtidsholdbar leder. Gennem bogen optræder en række anonymiserede eksempler fra den virkelige verden, og det er skræmmende læsning: Den nye salgschef, som har brilleret ved jobsamtalen, kører på ingen tid firmaet i sænk, fordi han lover mere, end hvad produktionen kan holde, og samtidig giver han sine underordnede skylden for de ordrer, som glipper. Desværre har parasitterne det netop med at »slikke opad og sparke nedad«, hvorfor det kan være umådeligt svært for an administrerende direktør eller en bestyrelse at gennemskue, hvad der egentlig foregår.

Et af de konkrete råd, bogen giver, er, at man skal være på vagt allerede ved ansættelsessamtalen, hvis personen i den varme stol slet ikke virker nervøs. Psykopater er nemlig i stand til at lyve uden at vise fysiske tegn derpå – faktisk kan de snyde selv FBIs løgnedetektorer. Den gode leder kigger med andre ord efter tegn på menneskelighed hos den, der skal ansættes, og lader sig ikke forblinde af veltalenhed og ambition.

Denne anmelder, som har en baggrund i det private erhvervsliv som iværksætter og leder i en mindre medievirksomhed, fik det direkte dårligt under læsningen af Sanne Udsens velskrevne, præcise og yderst relevante bog om habit-parasitterne, der forgifter arbejdspladserne med deres forskruede selvopfattelse og brud på de fælles spilleregler.

Ikke kun fordi bogens eksempler mindede om ellers for længst glemte samarbejdspartnere og kolleger i mediebranchen – men fordi den også forklarede, hvorfor undertegnede fungerede ualmindeligt dårligt i lederrollen. Netop de negative personlighedstræk, som Sanne Udsen beskriver, begyndte at stikke deres grimme ansigt frem i den svære over-gang fra iværksætterperioden til stabil drift og udvikling af virksomheden.

Heldigvis var det jo muligt at lægge habitten og i stedet iklæde sig forfatter- og anmelderkåben, hvor der er videre rammer for personlighedens mere dystre sider. Ellers kunne denne signatur meget vel have optrådt som case i Sanne Udsens bog.

Hermed anbefalet til de 96 procent af arbejdsstyrken, som formentlig ikke er psykopater.

Weekendavisen, 26.07.13

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *