Storvildtjagt med afbrudt sømleje

Pinebænk. En dansk eventyrer skriver betydelig større checks ud, end han har tænkt sig at indløse.

Af RASMUS DAHLBERG

Iver Rosenkrantz: Skattejægeren. På jagt efter diamanter, tyskerguld og eventyr i Afrika. 280 sider. 300 kr. Gyldendal.

Iver Rosenkrantz har på blot 34 år nået og prøvet mere end de fleste: Officer af reserven, jurist fra Københavns Universitet, har svømmet med delfiner, skabt en etisk bæredygtig klædefabrik i Afrika, forladt en klog og smuk kvinde til fordel for eventyr på Det Sorte Kontinent, etableret sig som diamanthandler og mistet en nær ven, som ofrede sig for en flok skolebørn, da de blev angrebet af arrige elefanter.

Nu har han så kastet sig ud i endnu et eventyr, måske det farligste og mest afgørende overhovedet, nemlig at udgive en bog om sit eventyrlige liv. Ét er at stå ansigt til ansigt med en løve på den afrikanske savanne, noget helt andet at kaste sig for anmelderne, som lugter litterært blod og blotter tænder ved det mindste fejltrin.

Bogen består af en lang række scener, hvor vi er med på jagt, møder spændende mennesker med fascinerende historier og sidder med ved forhandlingerne i Dar-es-Salaam, hvor der er ædelsten og stærk kaffe på bordet.

Der er udmærkede, men trivielle betragtninger om Afrika, som når forfatteren sætter spørgsmålstegn ved, om kontinentets indbyggere mon bliver lykkeligere af uddannelse og elektricitet. Det er problematikken omkring den hvide mands byrde om igen, men det filosofiske niveau hæver sig aldrig over lommerne på de kakifarvede baggypants.

Hurtigt får vi nys om en hemmelighed, som involverer tyske soldater og måske store mængder guld, og så går den vilde skattejagt. Rosenkrantz involverer sig dybt i et farefuldt forehavende, som fører ham og hans partnere ud i situationer taget direkte fra drejebogen til en Indiana Jones eller en Alan Quartermain-historie. Edderkopper, skorpioner og rotter på størrelse med schæferhunde lurer i underjordiske gange, som kan styrte sammen og knuse vores helt hvert øjeblik, det skal være. Der er langbenede solbrune blondiner i korte hvide sommerkjoler og en mand, som skiller sig ud ved som den eneste i en flok afrikanere at have sko på, være iklædt et jakkesæt, skræddersyet, desværre bare ikke til ham.Det er sjovt, og her lever fortællingen i bedste spændings- og eventyrstil. Desværre er der for lidt af det og for mange nedladende betragtninger om overvægtige turister og den urmenneskelige frihedsfølelse, som nedlæggelsen af et stykke vildt giver manden med riflen.

Bogen er forholdsvis velskrevet, men gentagelser og manglende præcision trækker ned i den samlede karakter: Den tyske Afrika-hærfører fra Første Verdenskrigs fulde navn var Paul von Lettow-Vorbeck, og de smukke, frygtindgydende fisk, som vor helt selvfølgelig også har på sin tjekliste, hedder trevally, ikke trivalli.

Og så har denne anmelder aldrig oplevet et orkester med både »blæsere og slagere«, men det beskrives selvfølgelig også som »ejendommeligt«, selv for et libanesisk bryllup.Det er en forrygende historie, Iver Rosenkrantz fortæller, og hen ad vejen går der mere og mere Spielberg i den, så man til sidst sidder helt ude på kanten af stolen. Men så vendes de sidste sider – og man tror ikke sine egne øjne. Mage til mangel på respekt for læseren er ikke hverdagskost, hverken nord eller syd for Ækvator. Al spændingen, alle forventningerne, al den ophobede skattejagtstestosteron fiser ud i ingenting, og man spises af med en teaser for en kommende bog, hvilket ligner et billigt salgstrick. Mantraet »Don’t bring a knife to a gunfight« bruges gennemgående om de farlige situationer, forfatteren bringer sig selv i rundt omkring i Afrika. Det gælder også bogens verden. Hvis dette havde været en roman, ville den have fået så mange hug med anmelderens machete, at den aldrig kom på benene igen, men måtte slæbe sig ind i bushen for at lide en pinefuld død.

Nu er det trods alt en autentisk historie, og derfor nøjes vi med at idømme forfatter og forlag en overnatning på fakirbænken som straf for at have spændt buen så hårdt, uden at der var pil på.

Weekendavisen, 22.06.2012

One thought on “Storvildtjagt med afbrudt sømleje”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *