Krigsbilleder. Første civile sårede dansker burde nok have holdt sig til fotografiet som genre.

Af RASMUS DAHLBERG

Maria Giørtz-Behrens: Tæt på: Fotograf i Afghanistan. Fortalt til Anne-Sofie Storm Wesche. 218 sider. 300 kr. Gyldendal.

Ung kvindelig fotograf savner kæresten, som er udsendt som soldat i Afghanistan. Hun overtaler HOK til at give hende lov til at rejse til krigszonen for at lave en kalender med billeder af de danske soldater og får dermed lejlighed til at kysse på kæresten hurtigere end forventet. Hun tager hjem. Han tager hjem. De er glade.

Næste år tager hun igen til Afghanistan for at følge succesen med kalenderen op. Vejsidebombe sårer hende som den første civile dansker i krigen. Hun flyves hjem med 15 x 15 cm stort sår fra et fragment i flanken. Hun har overlevet, men bliver nu mere vrissen i hverdagen.

Omtrent sådan forløber plottet i Maria Giørtz-Behrens’ fortælling, og det er der for så vidt ikke noget galt i. Det er først, da hun beslutter at udgive den som bog, at kæden hopper af. Maria fremstår som et sødt og yndigt væsen, men der er simpelthen bare ikke kød nok på historien til at bære mere end en søndagsavisartikel. Tæt på er endnu et eksempel på den type bog, som lyder rigtig god, når den som idé opstår hos en ghostwriter eller en forlagsredaktør, men som bør slås ihjel, før den når boghandlerens hylder – eller i hvert fald omkalfatres, så essensen og det unikke træder tydeligere frem.

Maria Giørtz-Behrens opnåede i april 2010 den tvivlsomme ære at blive den første civile dansker, som blev såret i Afghanistan. Heldigvis var der ingen dræbte ved denne lejlighed, men det pludselig at befinde sig midt i en eksplosion med efterfølgende evakuering, operation og rekonvalescens opleves naturligvis som meget voldsomt, særlig af en civilist.

Problemet er imidlertid, at det mest ophidsende i bogen er beskrivelsen af det lyserøde lingeri, hovedpersonen har iført sig under den lånte uniform, da hun første gang ankommer til den danske lejr i Afghanistan, hvor kæresten er udstationeret. Forfængeligheden kommer dermed til på en ufrivillig komisk måde at spille en større rolle i bogen end for eksempel tanker om døden i forbindelse med vejsidebomben. Således er det lidt svært at forholde sig til, at Marias første tanke, da hun bringes ind på felthospitalet, er, at hun heldigvis har husket at barbere sine armhuler.

Bogens tekstside er sjusket, især billedteksterne. Der eksisterer således ikke et fragtfly af typen AC-17, hvilket ville betegne en gunship-variant af C-17 Globemaster III. Gengivelsen af en mail hjem til familie og venner viser da også, at ghostwriteren må have haft rigeligt at gøre med at hæve hovedpersonens betragtninger til et bare rimeligt læseværdigt niveau, hvilket måske forklarer at hun staver Armadillo forkert.

Billederne er derimod præcis så flotte, som man kunne forvente af en professionel fotograf udsendt med HOKs velsignelse. Maria Giørtz-Behrens evner at fange soldaternes personlighed bag uniformen, og hun er især fascineret af mændenes vejrbidte, solbrændte ansigter med store, viltre fuldskæg. Desværre har alt for mange af billederne i bogen fotografen selv i fokus, hvorfor de mister værkshøjde og i stedet blot fremstår som en samling halvgode feriefotos fra sidste års adventuretur til Afghanistan. Man bliver simpelthen træt af Marias dådyrøjne og vil hellere se flere af hendes gode billeder af den virkelighed, hun tog ud for at beskrive.

Det mest interessante i Tæt på er faktisk beskrivelsen af de psykiske eftervirkninger af vejsidebomben, hun har oplevet. Maria Giørtz-Behrens får konstateret PTSD (post traumatisk stresssyndrom), som beskrives som et »monster«, der pludselig springer frem og får hende til at råbe ad kæresten, når han går ind med sko på eller drejer af ved en forkert afkørsel. Der er plads til og brug for mindst et par bøger mere om PTSD og danske afghanistanveteraner ud over Sven Arvid Birkelands Krigens ansigt fra 2010 og Bubbers Kæmp for alt hvad du har kært (anmeldt i WA 11.11.2011). Brug hellere end gerne Maria Giørtz-Behrens’ fine billeder som illustrationer til kommende udgivelser om emnet.

Weekendavisen, 16.12.2011

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *