Dannelsesrejse. Afdød tysk-engelsk litterat guider os sikkert gennem østengelske Suffolks landskab og historie.

AF RASMUS DAHLBERG

W.G. Sebald: Saturns ringe. Oversat af Claus Bratt Østergaard. 304 sider. 299 kr. Tiderne Skifter.

Lad det være sagt med det samme: At lade sig ledsage af W.G. Sebalds værk på en vandretur i Sverige i efterårsferien var en udsøgt fornøjelse, selv om den svenske regn efterhånden trængte gennem rygsækken og opblødte bogens anden halvdel. Saturns ringe er en forrygende lærd, elegant og elementært interessant bog, som er vanskelig at sætte i bås, men ikke desto mindre fremstår umådelig helstøbt. Den er på én og samme tid en rejsebeskrivelse, en roman, essays, en litteratur- og kulturhistorie og et historisk værk, som fortæller både silkens og Congos historie og giver en detaljeret indføring i forfatteren Joseph Conrads liv og levned. Det er imponerende – på alle måder.

Rammen omkring Sebalds bog er en vandretur, han foretog i det østengelske grevskab Suffolk i august 1992, lige omkring afslutningen på de såkaldte hundedage, hvor planeten Saturn siges at have en særlig kraftig indflydelse. Forfatteren, som var født i Tyskland i 1944 og senere slog sig ned som universitetslærer i sprog og litteratur i England, opsøger steder og personer, han på elegant vis anvender som åbninger til langt større historier. Saturns ringe kredser om den britiske kolonihistorie, Kinas åbning for handel med Vesten i 1800-tallet og undertrykkelsen af både afrikanere og irere. Under det hele flyder en dyster grundfortælling om naturens og menneskehedens forfald. Historien er for Sebald »ikke andet end en lang række ulykker«, som drives frem af griskhed og hovmod. Hver gang der øjnes en lysende fremtid, som da gode kræfter arbejdede for en britisk-tysk Nordsø-alliance på Suffolks kyst i starten af det tyvende århundrede, venter katastrofen lige om hjørnet. Dengang var det Første Verdenskrigs udbrud, som øjeblikkeligt resulterede i afskedigelse af samtlige tyske medarbejdere på den anglo-germanske iværksætter Cuthbert Quilters kæmpehotel. Særlig stærkt står Sebalds fortælling om diplomaten Roger Casement, der blev så forarget over kong Leopold II’s undertrykkelse af de sorte i Belgisk Congo, at han skrev en harmdirrende rapport herom. Men som det gælder for så mange andre historiske aktører med stærke holdninger, slog systemet grundigt igen. Casement, som senere i livet kastede sig ind i den irske frihedskamp, endte sine dage i galgen i et engelsk fængsel i 1916.

Noget af det bedste i bogen – og der er meget godt – er Sebalds kærlige portrætter af klassiske excentrikere. En af hans yndlinge er digteren Algernon Charles Swinburne (1837-1909), en hypersensitiv, tyndlemmet slapsvans med et overdimensioneret hoved og et enormt rødt hår, som krævede årgangens største hat på kostskolen Eton. Beskrivelsen af Swinburnes kvasi-epileptiske anfald af udmattelse efter endeløse konversationer om kunst på Londons prærafaelitiske saloner er ganske enkelt blændende skarp og humoristisk på samme tid. Vi møder også Mary Frances FitzGerald, en hovedrig adelskvinde fra Suffolk, som besad »et frygtindgydende brystparti og en fremtoning, der for mange af hendes samtidige syntes at have en forbløffende lighed med Hertugen af Wellington«. I disse passager minder Saturns ringe om Bill Brysons stærkt underholdende En kort historie om næsten alt (da. 2005), men niveauet er generelt langt, langt højere. Og der er da også betydelig mere alvor end sjov hos Sebald, som skrev på tysk, hvorfor alle citater på engelsk og fransk er gengivet på originalsproget med oversættelser bag i bogen.

Rent teknisk er der tale om en flot udgivelse, som matcher indholdet. Dog kunne billedmaterialet være bedre, men det skyldes måske, at der for størstedelens vedkommende er tale om W.G. Sebalds egne fotos. Korrekturlæsningen har der også været styr på hos Tiderne Skifter – kun lige en »halefinde« og »Schipol«-lufthavn er sluppet igennem. Resultatet er en af den slags bøger, som man ærgrer sig over ikke selv at have skrevet, men glæder sig over at have læst. W.G. Sebald blev – fuldt fortjent – nævnt som kandidat til Nobelprisen i litteratur. Desværre døde han i 2001, blot 57 år gammel, i en trafikulykke.

Weekendavisen, 30.10.2011Dannelsesrejse. Afdød tysk-engelsk litterat guider os sikkert gennem østengelske Suffolks landskab og historie.

AF RASMUS DAHLBERG

W.G. Sebald: Saturns ringe. Oversat af Claus Bratt Østergaard. 304 sider. 299 kr. Tiderne Skifter.

Lad det være sagt med det samme: At lade sig ledsage af W.G. Sebalds værk på en vandretur i Sverige i efterårsferien var en udsøgt fornøjelse, selv om den svenske regn efterhånden trængte gennem rygsækken og opblødte bogens anden halvdel. Saturns ringe er en forrygende lærd, elegant og elementært interessant bog, som er vanskelig at sætte i bås, men ikke desto mindre fremstår umådelig helstøbt. Den er på én og samme tid en rejsebeskrivelse, en roman, essays, en litteratur- og kulturhistorie og et historisk værk, som fortæller både silkens og Congos historie og giver en detaljeret indføring i forfatteren Joseph Conrads liv og levned. Det er imponerende – på alle måder.

Rammen omkring Sebalds bog er en vandretur, han foretog i det østengelske grevskab Suffolk i august 1992, lige omkring afslutningen på de såkaldte hundedage, hvor planeten Saturn siges at have en særlig kraftig indflydelse. Forfatteren, som var født i Tyskland i 1944 og senere slog sig ned som universitetslærer i sprog og litteratur i England, opsøger steder og personer, han på elegant vis anvender som åbninger til langt større historier. Saturns ringe kredser om den britiske kolonihistorie, Kinas åbning for handel med Vesten i 1800-tallet og undertrykkelsen af både afrikanere og irere. Under det hele flyder en dyster grundfortælling om naturens og menneskehedens forfald. Historien er for Sebald »ikke andet end en lang række ulykker«, som drives frem af griskhed og hovmod. Hver gang der øjnes en lysende fremtid, som da gode kræfter arbejdede for en britisk-tysk Nordsø-alliance på Suffolks kyst i starten af det tyvende århundrede, venter katastrofen lige om hjørnet. Dengang var det Første Verdenskrigs udbrud, som øjeblikkeligt resulterede i afskedigelse af samtlige tyske medarbejdere på den anglo-germanske iværksætter Cuthbert Quilters kæmpehotel. Særlig stærkt står Sebalds fortælling om diplomaten Roger Casement, der blev så forarget over kong Leopold II’s undertrykkelse af de sorte i Belgisk Congo, at han skrev en harmdirrende rapport herom. Men som det gælder for så mange andre historiske aktører med stærke holdninger, slog systemet grundigt igen. Casement, som senere i livet kastede sig ind i den irske frihedskamp, endte sine dage i galgen i et engelsk fængsel i 1916.

Noget af det bedste i bogen – og der er meget godt – er Sebalds kærlige portrætter af klassiske excentrikere. En af hans yndlinge er digteren Algernon Charles Swinburne (1837-1909), en hypersensitiv, tyndlemmet slapsvans med et overdimensioneret hoved og et enormt rødt hår, som krævede årgangens største hat på kostskolen Eton. Beskrivelsen af Swinburnes kvasi-epileptiske anfald af udmattelse efter endeløse konversationer om kunst på Londons prærafaelitiske saloner er ganske enkelt blændende skarp og humoristisk på samme tid. Vi møder også Mary Frances FitzGerald, en hovedrig adelskvinde fra Suffolk, som besad »et frygtindgydende brystparti og en fremtoning, der for mange af hendes samtidige syntes at have en forbløffende lighed med Hertugen af Wellington«. I disse passager minder Saturns ringe om Bill Brysons stærkt underholdende En kort historie om næsten alt (da. 2005), men niveauet er generelt langt, langt højere. Og der er da også betydelig mere alvor end sjov hos Sebald, som skrev på tysk, hvorfor alle citater på engelsk og fransk er gengivet på originalsproget med oversættelser bag i bogen.

Rent teknisk er der tale om en flot udgivelse, som matcher indholdet. Dog kunne billedmaterialet være bedre, men det skyldes måske, at der for størstedelens vedkommende er tale om W.G. Sebalds egne fotos. Korrekturlæsningen har der også været styr på hos Tiderne Skifter – kun lige en »halefinde« og »Schipol«-lufthavn er sluppet igennem. Resultatet er en af den slags bøger, som man ærgrer sig over ikke selv at have skrevet, men glæder sig over at have læst. W.G. Sebald blev – fuldt fortjent – nævnt som kandidat til Nobelprisen i litteratur. Desværre døde han i 2001, blot 57 år gammel, i en trafikulykke.

Weekendavisen, 28.10.2011Dannelsesrejse. Afdød tysk-engelsk litterat guider os sikkert gennem østengelske Suffolks landskab og historie.

AF RASMUS DAHLBERG

W.G. Sebald: Saturns ringe. Oversat af Claus Bratt Østergaard. 304 sider. 299 kr. Tiderne Skifter.

Lad det være sagt med det samme: At lade sig ledsage af W.G. Sebalds værk på en vandretur i Sverige i efterårsferien var en udsøgt fornøjelse, selv om den svenske regn efterhånden trængte gennem rygsækken og opblødte bogens anden halvdel. Saturns ringe er en forrygende lærd, elegant og elementært interessant bog, som er vanskelig at sætte i bås, men ikke desto mindre fremstår umådelig helstøbt. Den er på én og samme tid en rejsebeskrivelse, en roman, essays, en litteratur- og kulturhistorie og et historisk værk, som fortæller både silkens og Congos historie og giver en detaljeret indføring i forfatteren Joseph Conrads liv og levned. Det er imponerende – på alle måder.

Rammen omkring Sebalds bog er en vandretur, han foretog i det østengelske grevskab Suffolk i august 1992, lige omkring afslutningen på de såkaldte hundedage, hvor planeten Saturn siges at have en særlig kraftig indflydelse. Forfatteren, som var født i Tyskland i 1944 og senere slog sig ned som universitetslærer i sprog og litteratur i England, opsøger steder og personer, han på elegant vis anvender som åbninger til langt større historier. Saturns ringe kredser om den britiske kolonihistorie, Kinas åbning for handel med Vesten i 1800-tallet og undertrykkelsen af både afrikanere og irere. Under det hele flyder en dyster grundfortælling om naturens og menneskehedens forfald. Historien er for Sebald »ikke andet end en lang række ulykker«, som drives frem af griskhed og hovmod. Hver gang der øjnes en lysende fremtid, som da gode kræfter arbejdede for en britisk-tysk Nordsø-alliance på Suffolks kyst i starten af det tyvende århundrede, venter katastrofen lige om hjørnet. Dengang var det Første Verdenskrigs udbrud, som øjeblikkeligt resulterede i afskedigelse af samtlige tyske medarbejdere på den anglo-germanske iværksætter Cuthbert Quilters kæmpehotel. Særlig stærkt står Sebalds fortælling om diplomaten Roger Casement, der blev så forarget over kong Leopold II’s undertrykkelse af de sorte i Belgisk Congo, at han skrev en harmdirrende rapport herom. Men som det gælder for så mange andre historiske aktører med stærke holdninger, slog systemet grundigt igen. Casement, som senere i livet kastede sig ind i den irske frihedskamp, endte sine dage i galgen i et engelsk fængsel i 1916.

Noget af det bedste i bogen – og der er meget godt – er Sebalds kærlige portrætter af klassiske excentrikere. En af hans yndlinge er digteren Algernon Charles Swinburne (1837-1909), en hypersensitiv, tyndlemmet slapsvans med et overdimensioneret hoved og et enormt rødt hår, som krævede årgangens største hat på kostskolen Eton. Beskrivelsen af Swinburnes kvasi-epileptiske anfald af udmattelse efter endeløse konversationer om kunst på Londons prærafaelitiske saloner er ganske enkelt blændende skarp og humoristisk på samme tid. Vi møder også Mary Frances FitzGerald, en hovedrig adelskvinde fra Suffolk, som besad »et frygtindgydende brystparti og en fremtoning, der for mange af hendes samtidige syntes at have en forbløffende lighed med Hertugen af Wellington«. I disse passager minder Saturns ringe om Bill Brysons stærkt underholdende En kort historie om næsten alt (da. 2005), men niveauet er generelt langt, langt højere. Og der er da også betydelig mere alvor end sjov hos Sebald, som skrev på tysk, hvorfor alle citater på engelsk og fransk er gengivet på originalsproget med oversættelser bag i bogen.

Rent teknisk er der tale om en flot udgivelse, som matcher indholdet. Dog kunne billedmaterialet være bedre, men det skyldes måske, at der for størstedelens vedkommende er tale om W.G. Sebalds egne fotos. Korrekturlæsningen har der også været styr på hos Tiderne Skifter – kun lige en »halefinde« og »Schipol«-lufthavn er sluppet igennem. Resultatet er en af den slags bøger, som man ærgrer sig over ikke selv at have skrevet, men glæder sig over at have læst. W.G. Sebald blev – fuldt fortjent – nævnt som kandidat til Nobelprisen i litteratur. Desværre døde han i 2001, blot 57 år gammel, i en trafikulykke.

Weekendavisen, 30.10.2011

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *