Flammehav. Grundig fremstilling af Danmarkshistoriens længstvarende katastrofe.

Lars Halskov: Branden. Gåden om Scandinavian Star. 390 sider. 300 kr. Politikens Forlag.

Af RASMUS DAHLBERG

Ifølge moderne katastrofetænkning er det ikke ilden på skibet, jordskælvet i sig selv eller den knasende tørke, som udgør katastrofen. Det er blot faremomenter i form af naturfænomener, tilfældige begivenheder eller bevidste handlinger, som udsætter et menneskeskabt socio-teknologisk system for pres, sådan at deres indbyggede sårbarheder blotlægges. Med andre ord: Har man skabt et robust eller ligefrem resilient system gennem godt design, god planlægning og træning af samarbejde og færdigheder, er der gode chancer for, at et faremoment absorberes af forsvarsmekanismerne og aldrig udvikler sig til en katastrofe.

Da en eller flere ukendte personer natten til den 7. april 1990 tændte ild i hvert fald to steder om bord på færgenScandinavian Star, var systemet af barrierer, som burde have forhindret katastrofen, hullet som en schweizerost. I stedet for brandhæmmende materialer var skibets indre beklædt med letantændeligt savsmuldstapet og andre belægningstyper, som ved antændelse afgav tyk, giftig røg. Og den obligatoriske brand- og evakueringsøvelse var endnu ikke blevet afholdt, ligesom sprogproblemer besværliggjorde kommunikationen mellem besætningsmedlemmerne og med passagererne i en nødsituation.Scandinavian Starvar en flydende brandfælde, hvis lige i dansk katastrofehistorie ikke var set, siden Hotel Hafnia brændte i København i 1973.

159 mennesker omkom på den brændende færge den nat for godt og vel 25 år siden. Næsten lige så mange døde, da en pilot i marts i år med vilje fløj sit tyske passagerfly ind i et bjerg. Men hvor Germanwings-styrtet i den brede offentlighed allerede er så godt som glemt igen, lever tragedien påScandinavian Starvidere i artikler, politiske forespørgsler, genåbnede efterforskninger – og nu også i det, der indtil videre er langt den bedste fremstilling i bogform af den komplicerede sag. Politiken-journalisten Lars Halskov har dækket historien om færgebranden i mange år, og hans fortælling bygger både på egne og andres artikler og bøger, tusindvis af dokumenter og ikke mindst interviews med et stort antal overlevende, pårørende og andre involverede i sagen. Personlige skæbner, det dramatiske handlingsforløb og det suspekte spind af uigennemskuelige ejerforhold, indbringende forsikringer og engagerede amatørefterforskere væves sammen til en intens historie, som kunne være en forrygende spændingsroman, hvis altså det bare ikke var grusom virkelighed.

Selv om Halskovs projekt først og fremmest går ud på at formidle den fulde historie omScandinavian Starpå baggrund af informationer, som for mange læsere allerede vil være velkendte, bringer han også nyt til bordet i bogen. At han har fået assuranceforeningen Skulds danske havarichef Erik Stein i tale er noget af et scoop, hvilket Politiken da også udnyttede i den indirekte markedsføring af bogen op til udgivelsen. Stein inspiceredeScandinavian Starved kajen i Cuxhaven, kort tid inden færgen skulle indsættes i drift på ruten Frederikshavn-Oslo, og han brød sig ikke om, hvad han så. Branddørene virkede ikke, besætningen var ikke øvet i nødprocedurer, og generelt var skibet i en så dårlig forfatning, at han ikke kunne anbefale sin ledelse at forsikre det. Skuld valgte dog alligevel at tegne en police påScandinavian Stari forventning om, at rederiet hurtigt ville udbedre manglerne.

Blot en uge efter ibrugtagningen var det imidlertid for sent, for da brændte færgen i Kattegat. Siden har ilden ulmet med vekslende intensitet, drevet af de overlevende og efterladtes søgen efter svar på, hvem der ejede skibet på katastrofetidspunktet, hvem der antændte brandene om bord, hvorfor de ansvarlige tilsyneladende slap så billigt, hvad årsagen til de danske og norske myndigheders mangel på lyst til at få belyst sagen ordentligt bunder i og så videre.

Lars Halskov er ekstremt velskrivende og formår at bevare det kølige overblik over en særdeles varm og speget sag stort set hele vejen igennem. Eneste anke mod denne ellers sobre, grundige og velafbalancerede fremstilling er, at forfatteren fremstår ganske ukritisk over for én af sagens hovedpersoner, Mike Axdal fra Korsør, som har været dansk primus motor i efterforskningen af især teorien om forsikringssvindel som motiv for branden. At både den danske støtteforening og den norske gruppe, som har kæmpet for genoptagelse af sagen, i dag i højere grad tegnes af personer uden egen tilknytning tilScandinavian Starsom enten overlevende eller pårørende, men derimod af whistleblowers som den danske formand, Oluf Husted, og norske Tejre Bergsvåg med grundlæggende mistro til myndighederne, havde fortjent yderligere diskussion. Hvorfor omtales dansk politis overraskende ransagninger af både Mike Axdal og Oluf Husteds private hjem i januar 2015 for eksempel slet ikke? I en sag som denne ser det ud til, at alle har et motiv, og at intet, ud over tabet og sorgen, er, som det ser ud til. Derfor bør enhver sten vendes i jagten på sandheden omScandinavian Star. Men mon ikke Lars Halskov får stof til en andenudgave, når norsk politis genåbnede efterforskning forhåbentlig inden længe puster til gløderne endnu en gang.

Weekendavisen, 02.10.2015

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *