Indvandrer. Udbrændt engelsk karrierekvinde skiftede London ud med Jylland og blev lykkelig.

Helen Russell: Mit år som dansker. På jagt efter hemmeligheden bag verdens lykkeligste nation. Oversat fra engelsk efter »The Year of Living Danishly. Uncovering the secrets of the world’s happiest country« af Dorthe Klyvø. 280 sider. 300 kr. Turbine.

Af RASMUS DAHLBERG

Allerede da den engelske journalist Helen Russells bog udkom på originalsproget i januar, fik den masser af opmærksomhed i danske medier, som det plejer at ske, når lille Danmark en sjælden gang gøres til genstand for international interesse.

Her i avisen fortalte forfatteren blandt andet om sin store begejstring for dansk bagværk (»… der er en kage til enhver lejlighed«) og om sin forundring over, at en befolkning, som er så optaget af ligestilling, finder det passende at brænde hekse på bål, bare fordi det er »en tradition« (WA, 16. januar 2015).

Nu foreligger Helen Russells værk så også på det sprog, hun i bogen bruger det meste af et kapitel på at forklare, hvor svært det er at tilegne sig. Det hjalp nu heller ikke på indlæringen, at hun allerede i løbet af den første uge på sprogskolen formåede at kalde læreren »kælling«, da hun i et misforstået forsøg på at bygge kulturel bro kom med en reference til The Killing (Forbrydelsen på engelsk).

Den tidligere redaktør på modemagasinet Marie Claire og inkarneret storby-workaholic blev lokket med til Danmark af ægtemanden, som fik arbejde på Lego, hvilket naturligvis sikrer ham kælenavnet Legomand gennem bogen.

Hun havde ellers troet, at hun skulle fortsætte livet i overhalingsbanen, men samtidig var hun begyndt at mærke konsekvenserne af alt for meget kaffe, arbejde og overfladiskhed. Graviditeten, som parret arbejdede ihærdigt på med hjælp fra hormonbehandlinger, lod vente på sig, og derfor gav hun Danmark en chance. Og naturligvis kan en moderne journalistkvinde ikke lægge sit liv om uden at skrive en bog om det.

Vi følger Helen og hendes Legomand gennem et år, hvor de først møder et tilsyneladende totalt affolket Jylland, nærmere betegnet Brejning, som dog ved nærmere eftersyn viser sig blot at skjule sine indbyggere bag nedrullede gardiner. Stearinlysene i vinduerne afslører livet og varmen derinde, og da foråret farver landet lysegrønt, kommer menneskene frem, og den udenlandske karrierekvinde bliver inviteret ind i deres hjem og hjerter. Her går hun på opdagelse efter den danske sjæl, hvis grundelementer blandt andre er høj skat, masser af traditioner, stærke familiebånd og ordentlig belysning.

Russell er en skarp iagttager og i stand til at formidle sine observationer med glimt i øjet. Det er stærkt underholdende at følge hendes problemer med affaldssortering, hvilket medfører både irettesættelser og et overraskende venskabeligt forhold til naboerne Hr. Skæg I og Hr. Skæg II, som går langt for at få opdraget det engelske par til at putte papir i papirbeholderen og madrester i kompost.

Lige så morsom er den uundgåelige konfrontation med et af skæggene, som følger efter en fatal flaghejsning – af det schweiziske flag – på villavejen i Brejning. Selv om der er en vis lighed mellem Dannebrog og neutralitetens fane, er det naturligvis uacceptabelt at føre en anden nations flag på en dansk stang, og det får Helen og hendes mand en grundig orientering om af naboerne, som ligefrem har medbragt en oversættelse af de danske flagregler til engelsk på et lamineret udprint. I den forbindelse kan det i øvrigt oplyses, at selv om vi ikke bryder os om, at andre gør det, så er det faktisk tilladt at brænde Dannebrog – det anbefales ligefrem som den bedste måde at skaffe sig af med et slidt flag på.

Helen Russell gav Danmark et år, men bor her endnu og skriver blandt andet om sit nye hjemland forThe Guardian, hvilket må være et tegn på god integration.

Mit år som dansker er skrevet i en let tone med karakter af selvhjælpsbog, men Helen Russell citerer så mange undersøgelser og snakker med så mange eksperter, at hendes personlige beretning fra verdens lykkeligste land med stort udbytte også kan læses af os, som allerede bor her.

Weekendavisen, 10.07.2015

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *