Hello

IMG_5998
Photo: Malín Brand

I am a writer, lecturer, researcher, book reviewer, amateur chef, even more amateur musician, TV host, father, runner and dreamer.

Some would call me restless. But I merely try to live in a steady state of constant change. Trees have roots, humans have feet.

We’re all looking for something. Hopefully you’ll find what you came here to find. If not, please don’t hesitate to contact me.

If you were looking for my PhD thesis, it’s right here.

RDsignatur

10 thoughts on “Hello”

  1. Hej, jeg har et manuskript liggende, som måske kunne gøres interessevækkende.
    Så selv om vi ikke kender hinanden, så kunne vi vel mødes på biblioteket til en tekstoplivende snak?
    Vh

  2. Godaften,
    Tak for fine semidokumentariske radio/TV optrædender. Lytter altid med interesse derpå.
    Blot, i 24/7 vedrørende Titanic – springer du let og elegant henover den egentlige årsag: Nemlig de manøvrer som blev igangsat på broen, efter det fatale opkald fra Fleet, – helt og aldeles forkerte: “FULL ASTERN/FULL A PORT” (A port betød dengang “tiller” port/dvs. rorpind hårdt til bagbord; – dvs. hårdt styrbord kursændring. I virkeligheden svarer det til at styre/bremse samtidigt. Hvad Murdoch mfl. skulle have ordret var: port engine full astern, starboard engine full ahead – centre engine rest – og så: tiller hard a-starboard. Havde de gjort det… var disse linier aldrig skrevet. Hvad jeg skriver er bekræftet af kompetente personer check selv 🙂 (Endda Kaptajn Haddock (ja! det hed han) på Olympic har ytret at det var en underlig manøvre… God vind…! (Husk næste gang du snakker om Hans Hedtoft – at nævnte Kaptajn Sierck ordentligt (han fik dog et ridderkors af Frederik IX)….

    1. Tak for kommentaren. Ja, du har helt ret i alt om Titanic – jeg ville gerne have talt meget mere om emnet i radioen, som altid er der for lidt tid. Jeg har dog behandlet det, du skriver om, i kapitlet om Titanic i “100 års katastrofer” (Lindhardt & Ringhof 2012). Og ja, helt enig mht. Kaptajn Sierck! Nævnte ham faktisk (og Ridderkorset), da jeg holdt foredrag om Hans Hedtoft på Grønland i februar.

      Se i øvrigt: https://pov.international/ny-bog-om-forliset-af-m-s-hans-hedtoft/

  3. Hej Rasmus. Var meget begejstret for din serie med Anders Lund Madsen – De 40 Fedeste Katastrofer. Du nævnte omkring Piper Alpha, at der har været flere uheld/dødsfald i træning med Freefall Lifeboats end der har været ifm. ægte evakueringer. Da jeg arbejder med sikkerhedstræning til offshore vil jeg meget gerne høre om du har kendskab til statistik på området? jeg har ofte hørt det, men aldrig set dokumentation for det. Mvh. Niels Hemmingsen

    1. Hej Niels. Tak for din kommentar. Jeg tror, jeg sagde, at redningsbåde generelt har slået flere mennesker ihjel under øvelser/træning, end de har reddet i skarpe situationer – det var i hvert fald, hvad jeg mente. Det er en påstand, jeg har fra min tid som underviser på kurser for bl.a. Maersk Oil & Gas og Statoil, og den deles af andre i branchen internationalt (https://gcaptain.com/why-are-lifeboats-killing-seafarers/), men nej, jeg har ikke hård statistik til at underbygge påstanden. Hilsen Rasmus

  4. Hej Rasmus.
    Da i talte Hotel Hafnia i 24syv, sagde du, at du havde en fornemmelse af at det IKKE var Erik Solbakke der stod bag den, selvom han indrømmede det. Kan du løfte sløret for hvorfor du har den fornemmelse?
    Da han blev pågrebet i Hillerød i 1985 (efter at han havde været en meget aktiv pyroman i Hillerød den sommer) indrømmede han at han var den skyldige, men det var der helt sikkert flere før ham der havde gjort.
    Som jeg husker det fra tv, så sagde Politiet at han kunne nogle detaljer om branden, som ikke havde været fremme før, så derfor troede de på ham.
    I øvrigt var han også gerningsmanden bag branden på Pia Lys, som i også talte om

    Hilsen Mogens

    P.S. Den absolut største fejl du og Anders Lund Madsen begik var, at i sagde det Kurt Russel der var med i Kina Syndromet. Det var det ikke, det var en meget ung Michael Douglas 🙂

    1. Det er da rigtigt!!! Må snart gense filmen… Jeg kan ikke sætte fingeren på noget præcist ift. Hafnia-branden. Der er bare noget, som pirrer min sjette sans ift. historien om Solbakke og hans bekendelse. Men det ændrer jo ikke på det tragiske ved hændelsen som helhed.

  5. Hej Rasmus
    Jeg har lige hørt din optræden i Fedeabes Fyraften og støder tilfældigvis på din side. Mange tak for en enormt spændende fortælling om alle de tragiske ting, du havde med på listen. Det fik min daglige pendling til at føles meget kortere 😉
    Din evne til at formidle kan jeg kun rose.

    Venlig hilsen
    Rune

  6. Hej Rasmus
    Jeg har lige set din reportage om Hans Hedtoft, som – igen – greb mig dybt. Sagen er den, at jeg dengang gik i 5. klasse på Holbergskolen med to små piger, som begge blev ramt af katastrofen. Lille sarte Anni Jensen, hvis far var matros ombord, og lille robuste Katrine Olsen, hvis mor var jordemor fra Holsteinsborg, som var på vej for at hnte sine to piger, der midlertidigt boede på Sofie Schneiders børnehjem lige ved Grundtvigskirken. Katrine havde også kælenavnet Nuka. Jeg husker endnu hvor dybt rørt skolens inspektør, Erik Jørgensen var, da vi alle var forsamlede til morgensang i “Hallen”, hvor vi fik det triste budskab. Navnlig Nuka’s skæbne har forfulgt mig gennem åren lige siden.
    I filmindslaget, som jeg generelt synes godt om, savner jeg lidt om den faglige kritik, som bygningen af skibet var udsat for. Kjærbøl fik som gammel smedeformand, presset bygningen igennem på Frederikshavn Stålskibsværft, og mødte her kritik. Skibsreder Knud Lauritzen, kendt for vintersejlads med bl.a. Kista Dan og de andre, angreb at skibet ikke havde dobbelt-skrog men kun dobbeltbund. Samt at skibet havde styrehus og navnlig udkigstønde anbragt agter i stedet for front. Dertil kom, som du selv er inde på, det mangelfulde radaranlæg, som kun var enkelt, ikke dobbelt.
    Efter forliset kan det nok også vække følelser, den måde en fra starten frivillig indsamling til de efterladte og navnlig deres børn, blev misbrugt på, som man kan læse i Lars og Morten Halskov’s bog.
    Der er lidt tvivl om, hvor præcist skibet forliste, to positioner med godt 40 sømil adskiller dem. Men eftersøgning i dybden er aldrig blevet foretaget. Jeg har fundet ud af, at det nordligste er på en vanddybde af 500 m, og det sydligste på 1700 m. Så med vore dages teknik mener jeg, det burde være muligt at finde skroget.
    Tak fordi du lyttede

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *