Tag Archives: titanic

Titanic #4: Intet er sort eller hvidt

Hver dag fra tirsdag den 10. april til søndag den 15. april blogger jeg en lille historie om Titanic i anledning af 100-året for passagerskibets jomfrurejse og forlis. Teksterne bygger på kapitlet om Titanic fra min kommende bog 100 års katastrofer.

Myten om Titanic fremstiller ofte livet om bord på damperen frem til forliset som det rene paradis for underklassen, som nu endelig var på vej mod et nyt og bedre liv. Men f.eks. var der problemer med røverier ombord dagen før katastrofen, ligesom man har kendskab til et antal taskenspillere og lurendrejere blandt passagererne, som ved hjælp af f.eks. korttrick havde tænkt sig at udnytte den afslappede stemning på Titanics jomfrurejse til at berige sig. Heroverfor står en elite, som typisk fremstilles som udelukkende interesseret i egen overlevelse.

Derfor er der grund til at fremhæve en enkelt repræsentant for den absolutte overklasse på Titanic, hvis opførsel den skæbnesvangre nat vidner om, at intet i historien er sort eller hvidt. Rigmanden Benjamin Guggenheim valgte efter kollisionen sammen med sin sekretær at klæde om til kjole og hvidt for at gå ned med stil. Inden havet tog ham, bad han et besætningsmedlem om at overbringe en afskedshilsen til hans kone. Hans sidste ord var: ”Ingen kvinde skal efterlades om bord på dette skib, fordi Ben Guggenheim var en kujon.”

Titanic #3: Heltene i maskinrummet

Hver dag fra tirsdag den 10. april til søndag den 15. april blogger jeg en lille historie om Titanic i anledning af 100-året for passagerskibets jomfrurejse og forlis. Teksterne bygger på kapitlet om Titanic fra min kommende bog 100 års katastrofer.

Titanics maskinfolke blev efter forliset beskrevet som helte, der frivilligt ofrede deres liv dybt nede i det dødsdømte fartøjs skrog, drevet af en selvopofrende, indædt kamp til det sidste for at opretholde strømforsyningen til det synkende skib. Men øjenvidneberetninger tyder på, at fyrbøderne og maskinfolkene kom op på agterdækket cirka en halv time før Titanic forsvandt under overfladen.

Selv andenstyrmand Charles Lightoller – som oplyste til den amerikanske undersøgelseskommission, at alle maskinfolkene og de fleste af fyrbøderne døde på deres poster – angav i sin selvbiografi fra 1935, at de slap ud. I øvrigt var der både en generator samt batterier på Titanic til at drive elforsyningen til belysningen og radioanlægget, hvorfor det overhovedet ikke var nødvendigt for besætningen at udføre selvmorderiske heltegerninger i maskinrummet under forliset.

 

Titanic #2: En kortlivet rekord

Hver dag fra tirsdag den 10. april til søndag den 15. april blogger jeg en lille historie om Titanic i anledning af 100-året for passagerskibets jomfrurejse og forlis. Teksterne bygger på kapitlet om Titanic fra min kommende bog 100 års katastrofer.

Efter at være gået lidt i glemmebogen under og efter 1. og 2. Verdenskrigs rædsler, hvor f.eks. sænkningen af flygtningeskibet Wilhelm Gustloff i Østersøen langt overgik Titanics forlis i gru og tabstal, fik historien om den synkefri luksusliner, som sank på sin jomfrurejse i 1912, en revival i 1950’erne med udgivelsen og filmatiseringen af Walter Lords bog “En nat man husker”.

Titanic var da også sin tids største og mest luksuriøse passagerskib. Det er imidlertid spørgsmålet, om vi i dag overhovedet ville kende navnet Titanic, hvis det ikke havde været for tragedien i april 1912. I virkeligheden ville Titanics rekorder nok have været kortlivede. F.eks. søsatte det tyske Hamburg-Amerika rederi blot en måned efter forliset SS Imperator, som med sine 52.000 tons var betydelig større end Titanic, og her ombord var der heller ikke sparet på noget, hvad indretningen angik.