Jetpilot. Sober debriefing efter syv måneders danske kampmissioner over Libyen.
Martin Walldén Jespersen: I forreste række: Jagerpilot i Libyenkrigen. 224 sider. 300 kr. Lindhardt og Ringhof.
Af RASMUS DAHLBERG
Når Danmark går i krig i disse år, danner det for de flestes vedkommende billeder af fodfolk i ørkenuniformer og undervognspansrede køretøjer frem på nethinden.
Men der er en anden front i den danske aktivistiske udenrigspolitik, nemlig luftkrigen. Siden Kosovokonflikten i 1999 har danske F-16-fly også opereret over Afghanistan, og senest har fly, piloter og jordpersonel med Dannebrog på skuldrene været i aktion som en del af verdenssamfundets støtte til det libyske oprør mod diktatoren Gaddafi i 2011.Én af dem, som med kort varsel sagde farvel til kæreste og barn for at drage i krig, var Martin Walldén Jespersen med kaldenavnet SPE. Han er en erfaren F-16-pilot, som egentlig ville have studeret jura, men alligevel mærkede den hellige efterbrænder blive tændt i sig, da han en dag på nært hold overværede en F-16 lette. Derefter gennemgik han den obligatoriske uddannelse i USA og har efterfølgende kvalificeret sig til en lang række ledelses- og instruktørmæssige opgaver i det danske flyvevåben. Derfor var SPE naturligvis selvskrevet til at blive udvalgt til at flyve skarpe missioner over Libyen, og det har han nu valgt at fortælle om i bogform på baggrund af egne oplevelser og samtidige notater. Af forordet fremgår det, at visse sted- og personnavne er ændret eller udeladt for at undgå klassificering af teksten, hvilket formentlig er godt for forfatteren og mindre godt for salget: Der er ingen Jægerbogskandale 2 under indflyvning her.
Missionerne i Libyenkrigen i 2011 blev fløjet med udgangspunkt i luftbasen Sigonella på Sicilien, og stort set hele bogen foregår enten i de trange faciliteter her eller i luften over ørkenstaten Libyen.
Man får et unikt indblik i det enorme planlægnings- og logistikmaskineri, der skal til for at holde seks danske kampfly i luften, og selv om forkortelser og fagudtryk flyver lavt og tæt, er de komplicerede processer beskrevet klart og forståeligt. Især hvis man benytter det gode afsnit med ordforklaringer. Respekt til SPE for faktisk selv at have skrevet sin bog, hvilket afsløres af fraværet af militærtekniske fejl og misforståelser.Turene i cockpittet er superspændende, selv om mange af missionerne minder meget om hinanden: Planlægning, våbentjek, rotation, anflyvning, kraftigt ryk i flyet, når bomberne afleveres, stor eller overraskende stor eksplosion, når målet træffes, alt efter om der er tale om en kommandobunker eller et ammunitionsdepot.
Overvejelserne omkring menneskelige fejl og problemerne med materiellet er noget af det mest interessante i bogen.
Ofte kan en fejlindikation på en bombe løses med »tænd og sluk«-metoden, men i en skarp situation er det nødvendigt med en konstant opmærksomhed på samspillet mellem design, procedurer og menneskelig adfærd. Følgevirkningerne af selv et enkelt øjebliks uopmærksomhed i form af civile tab kan være ubærlige både for en pilot og en nation. Man skal derfor ikke antage, men vide, for »assumption is the mother of all fuckups«. Det er et generelt læringspunkt her i livet.Det er grumt at kigge med over skulderen, når SPE via sin lille grynede skærm kan følge med over Link 16-netværket, som med små ikoner viser, hvordan en vingemands bomber rammer præcist på et militært køretøj med en række personer omkring. Nogle af dem flygter til kamppiloternes store forundring væk fra den kraftige eksplosion, mens andre mere forventeligt bliver liggende, hvor de er faldet. De er såkaldt »ikke overlevende« – lidt af en cockpit-eufemisme. Her ses en lige linje fra den første danske deltagelse i moderne luftkrig i Kosovo i 1999, som historikeren Søren Mørch i et P1-program betegnede som »humanistisk bombardement«: Når man kaster bomber fra mere end ti kilometers højde, er der ikke rigtig nogen, der dør af det.
I forreste række dvæler ikke unødigt ved de menneskelige konsekvenser af moderne luftkrig, men det er heller ikke SPEs formål med bogen.
Weekendavisen, 16.11.2012