Hver dag fra tirsdag den 10. april til søndag den 15. april blogger jeg en lille historie om Titanic i anledning af 100-året for passagerskibets jomfrurejse og forlis. Teksterne bygger på kapitlet om Titanic fra min kommende bog 100 års katastrofer.

Efter at være gået lidt i glemmebogen under og efter 1. og 2. Verdenskrigs rædsler, hvor f.eks. sænkningen af flygtningeskibet Wilhelm Gustloff i Østersøen langt overgik Titanics forlis i gru og tabstal, fik historien om den synkefri luksusliner, som sank på sin jomfrurejse i 1912, en revival i 1950’erne med udgivelsen og filmatiseringen af Walter Lords bog “En nat man husker”.

Titanic var da også sin tids største og mest luksuriøse passagerskib. Det er imidlertid spørgsmålet, om vi i dag overhovedet ville kende navnet Titanic, hvis det ikke havde været for tragedien i april 1912. I virkeligheden ville Titanics rekorder nok have været kortlivede. F.eks. søsatte det tyske Hamburg-Amerika rederi blot en måned efter forliset SS Imperator, som med sine 52.000 tons var betydelig større end Titanic, og her ombord var der heller ikke sparet på noget, hvad indretningen angik.