For et par år siden var jeg leder af Forfatterlinjen på Odense Fagskole, og i den forbindelse modtog jeg en invitation fra noget, der hed ”Spoken Words Festival”. En gruppe odenseanske ildsjæle samlede fortællere og oplæsere til en lang række arrangementer med litteratur og performance som fælles omdrejningspunkter. Jeg benyttede lejligheden til at motivere mine unge elever til at forberede nogle små tekster, som ville egne sig til oplæsning. Én skrev stærke og rå teenagerdigte, én undersøgte i novellefom sin egen adoptivbaggrund, mens andre legede med rejser i historisk tid og den evindelige søgen efter identitet.

Nerverne sad udenpå, for der kom faktisk et lille, men oprigtigt interesseret publikum. Men da først ordene løftede sig fra papirerne, fik de deres eget liv og fyldte let Studiestuen i byens gamle H.C. Andersen-kvarter. Som lærer skulle jeg selvfølgelig også bidrage med noget, og det blev til et par fremførelser af egne oversættelser af gamle Joan Baez- og Mikael Wiehe-tekster, komplet med guitar og tvivlsom sangstemme. Ræsonnementet var, at en spoken words festival ville være det perfekte sted for mig at debutere som sanger. Det virkede. Sammen fik vi nogle overraskende gode oplevelser med talt litteratur den aften.

Og nu sidder jeg så lørdag aften i Kapellet på Hald Hovedgaard og lytter til en cd, jeg har fået af en af Danmarks bedste fortællere. Han hedder Kasper Sørensen og er ofte at finde på BestTellers scene i Krusågade, hvor han fortæller fanden og alle andre, der lægger vejen forbi, et øre af. Cd’en består af seks fortællinger, alle optaget live på BestTellers, og på nær lidt sprød guitarmusik som underlægning på det første track, er det bare en mand og hans stemme og et publikum, som skiftevis ler og er meget stille. Det er stærke historier fortalt med både sårbarhed og humor. I en af fortællingerne kigger han ned på hånden, der er grå af kridtstøv fra en lang billardnat, og indser med ét, at det i virkeligheden er hans fars hånd. Historien om ”Suzanne” tager en ubehagelig drejning, men først efter, at lyden af et par silketrusser, der rammer gulvet, har nået ham gennem den liflige klukken af vand, som med frække løfter fylder et badekar. Og da hustruen Sara vil åbne deres forhold, går han til psykolog og betaler gladelig 700 kroner i timen for at arbejde med al den vrede, han føler på samfundets vegne, men efterhånden bliver psykologen heldigvis helt afslappet og til at tale fornuft med. Fin leg med personlige pronominer.

God fortællekunst forener det bedste fra kortprosaen og standup. Det er Naja Marie Aidt, Haruki Murakami og Peer Hultberg, der møder Lasse Rimmer, Eddie Izzard og Sebastian Dorset. Timing, intonation og gestik går i perfekt symbiose med syntaks, narrativer og aktantmodel. Og skarpe fortællinger fremført live foran et publikum tilfører nogle lag, som ikke kan nås på skrift. Der sker noget magisk i samspillet med menneskene foran scenen, som er med til at skabe og udvikle historien, mens den fortælles. Og så er der selvfølgelig al den kommunikation, som mangler på bogens sider: kropssprog, mimik, tonefald. I en af fortællingerne på ”Mens mit hjerte holder vejret” har Kasper scoret (endnu) en dejlig dame, og vi får at vide, at de ”bol-” (kunstpause) ”trede sig hele natten”. Tak for det sekunds plads til min egen fantasi.

Fortællekunst fortjener at blive taget alvorligt som en spændende, sprudlende litterær genre – som i virkeligheden, når alt kommer til alt, er ældre end det skrevne ord selv. Heldigvis er der rige muligheder for at stifte bekendtskab med både dygtige danske og udenlandske fortællere. I pinsen afholder Kasper Sørensen og de andre fra BestTellers nemlig WORDS, Danmarks første internationale fortællefestival, på Kronborg. Her optræder bl.a. Per Helge Sørensen, Vigga Bro og britiske Rachel Rose Reid (nomineret til Best Female Storyteller 2012), og der er ud over traditionel fortælling også discipliner som ”Cross Word” og ”Ordkløveri” på programmet.

Det er fedt, at en gruppe ordjonglører tager et initiativ som WORDS, som har potentiale til at blive en ny og spændende platform for litterær performance herhjemme. Men ligesom bøger kræver læsere, er der ikke meget ved Spoken Word, hvis der ikke er noget publikum til stede i salen. Så bliver det en enetale uden samspil mellem afsender og modtager med mangel på berettigelse. Derfor denne opfordring til at lægge vejen forbi Kronborg i pinsen og høre en fortælling eller to. Håber du kommer. Og nej, jeg behøver ikke få det på skrift.