Tag Archives: tog

Katastrofehistorie #6: Tragedien i Eschede

Frem til udgivelsen af min næste bog 100 års katastrofer i efteråret blogger jeg små katastrofehistorier, som sætter fokus på det ofte katastrofale samspil mellem mennesker og maskiner. Del, kommenter og tip mig gerne om andre spændende cases!

Da et tysk ICE-højhastighedstog tidligt om morgenen den 3. juni 1998 med 200 km/t passerede under en bilbro lidt uden for Eschede syd for Hamborg, mærkede lokomotivføreren en rystelse. Efter et kort øjeblik gik det op for ham, at motorvognen i forenden af togstammen, som han befandt sig i, ikke længere var koblet sammen med resten af toget. 14 passagervogne og den bageste motorvogn var afsporet og havde ramt broen med så stor kraft, at vognene nu blev kastet rundt mellem hinanden. Én landede helt uden for baneområdet, mens andre stort set blev pulveriseret ved sammenstødet.

Det lykkedes først for den chokerede lokomotivfører at få motorvognen standset helt inde ved perronen på Eschede station. Kort efter ulykken, der var Tysklands værste i over 50 år og kostede 101 mennesker livet, fremkom medierne med spekulationer om, at en varevogn skulle være kørt ud over broen og ned på sporene. Hvis det havde været tilfældet, ville Eschede-ulykken være et tragisk, men godt eksempel på, hvordan uforudsigelige, nonlineære interaktioner kan opstå i komplekse systemer.

Det viste sig dog efterfølgende, at den egentlige årsag var en fabrikationsfejl i ICE-togenes hjulsæt, hvilket havde fået et af hjulene på den forreste passagervogns bageste hjulsæt til at flække og gribe fat i et sporskifte 300 meter før broen. På denne måde blev Eschede-ulykken i stedet et eksempel på, hvordan en lille teknisk fejl på et splitsekund kan vokse eksponentielt i et tæt koblet system.

Katastrofehistorie #1: Det regner med lokomotiver

Frem til udgivelsen af min næste bog 100 års katastrofer i efteråret blogger jeg små katastrofehistorier, som sætter fokus på det ofte katastrofale samspil mellem mennesker og maskiner. Del, kommenter og tip mig gerne om andre spændende cases!

Den 22. oktober 1885 var eksprestoget fra Granville på vej mod Montparnasse-stationen i Paris med lidt for meget fart på, fordi lokoføreren forsøgte at indhente en forsinkelse. Desværre skete der en funktionsfejl på bremsen, hvilket fik lokomotivet med vognstamme til at fortsætte ud over sporstopperen, gennem en væg og videre ned på det parisiske fortov. En forbipasserende kvinde blev det eneste dødsoffer for ulykken.

On October 22 1885 the express train from Granville approached Montparnasse St. in Paris. Earlier in the day there had been a delay, and the driver was trying to catch up. But due to malfunctioning brakes the locomotive falt to halt at the platform. It continued through the stop bars, went through a wall, and ended up on the pedestrian walkway, killing a female bystander.

Et spørgsmål om timing

Klokken 22.26 om aftenen onsdag den 28. marts 2012 påsejlede det 75 meter lange finske containerskib Ramona, som kom vestfra i ballast fra Skive, den 400 meter lange Jernbanebroen over Limfjorden. Ved kollisionen skete der store skader på brofaget, og hele konstruktionen vurderes at være så beskadiget, at det vil tage minimum et halvt år, før der igen kan køre tog mellem Nordjylland og resten af landet. Mindre end et døgn efter episoden er der allerede politiske diskussioner igang om prioriteringer og økonomi, ligesom det diskuteres, om en lods på fartøjets bro ville have gjort en forskel. Særligt det sidste spørgsmål (Ramona var sølle fem meter under længdekravet til lodspligt) er interessant, men lad os først og fremmest dvæle en stund ved den parameter, som gjorde forskellen på liv eller død: timingen.

Et lyntog passerede jernbanebroen cirka fire minutter inden kollisionen (opdateret: muligvis gik der blot ét minut fra togpassagen til kollisionen). Fotos af den beskadigede bro viser med al tydelighed, at et tog under ingen omstændigheder ville have kunnet passere broen under eller umiddelbart efter hændelsen uden at blive afsporet. Der beror således på tilfældigheder, at sammenstødet ikke resulterede i en katastrofe med potentielt mange døde og tilskadekomne. Som eksempel på, hvordan det kunne være gået, er tragedien på Mobile-floden i 1993 relevant at inddrage. På grund af dårlig sigtbarhed og mangelfuld kendskab til radarnavigation hos styrmanden forvildede en bugserbåd med pramme foran sig ind på en forkert forgrening af floden og påsejlede en lav jernbanesvingbro. Ved kollisionen, som var så svag, at besætningen ikke umiddelbart bemærkede den, blev brofaget forskubbet ca. 70 cm – mere end nok til, at et tog ville blive afsporet, men uheldigvis lige præcis ikke nok til, at skinnelegemet blev revet over, hvilket ville have sendt et alarmsignal til jernbaneselskabets overvågningscentral.

Blot otte minutter efter kollisionen kørte Amtrak-toget “Sunset Ltd” ud på broen, hvor det afsporede, hvorved hele brofaget blev revet i floden. Lokomotiverne og de forreste vogne fortsatte ud over kanten og borede sig ned i flodvandet og dyndet på bunden. Et lokomotiv eksploderede, og i alt 47 mennesker omkom og flere end 100 blev kvæstet.

Havde det amerikanske tog passeret broen over Big Bayou Canot ti minutter tidligere, ville besætningen på Mauvilla formentlig have opdaget, at de var sejlet ind i noget, og togtrafikken over broen kunne være standset, inden det næste tog nærmede sig. Men her faldt timingen mere tragisk ud.

Jernbanebroen over Limfjorden har i øvrigt tidligere været udsat for en påsejling – og også her var det tæt på at gå galt. Da det engelske tankskib Astrality om morgenen fredag den 28. september 1956 med stor kraft kolliderede med broen, var der blot fem minutter til morgentoget mod Nørresundby skulle passere. Dengang nåede man at standse toget, og det eneste “offer” for påsejlingen var brofogeden, som røg med i vandet sammen med to brofag. Billeder fra Aalborg Stadsarkiv viser, hvor omfattende ødelæggelserne var.

Spørgsmålene, som rejser sig i kølvandet på Ramonas påsejling af Jernbanebroen over Limfjorden, handler i mindre grad om, hvad der var årsag til den konkrete hændelse. Strømforholdene på stedet, kraftig medvind og det faktum, at det finske fartøj sejlede uden lods, er formentlig gode bud på, hvorfor den ansvarlige på Ramonas bro ikke undgik at tørne ind i det lukkede brofag. Og dybest set er det heller ikke interessant at diskutere transportpolitik og udkantsdanmark på baggrund af den tragedie, som næsten fandt sted onsdag aften.

Fokus må i stedet lægges på at spørge: Hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen? Tusindvis af fartøjer passerer hvert år gennem oplukkelige broer i danske farvande. Er det godt nok, at det kun var et spørgsmål om timing, der gjorde forskellen på liv eller død?

Historien om “Sunset Ltd” kan læses i min bog 100 års katastrofer, som udkommer på Lindhardt og Ringhof til efteråret.