Tag Archives: flystyrt

Katastrofehistorie #4: Is på vingerne

Frem til udgivelsen af min næste bog 100 års katastrofer i efteråret blogger jeg små katastrofehistorier, som sætter fokus på det ofte katastrofale samspil mellem mennesker og maskiner. Del, kommenter og tip mig gerne om andre spændende cases!

Kaptajnen og andenpiloten på den Boeing 737, der landede i Washington National Airport den 13. januar 1982, var langt hjemmefra. De fløj for Air Florida og var derfor vant til at flyve under varmere himmelstrøg. Den snestorm, som lukkede lufthavnen i Washington umiddelbart efter deres ankomst, repræsenterede således en naturskabt udfordring, som de ikke havde megen erfaring med at håndtere.

Piloterne var ikke opmærksomme på, at den kemiske opløsning, som man påfører flykroppen for at smelte is og sne, ikke er ufejlbarlig, og at man altid skal inspicere flyet grundigt manuelt før takeoff. I stedet startede de uden videre motorerne, da uvejret var drevet over, og gjorde sig klar til at gå i luften. Flyets hjul var begravet i sne, men det problem forsøgte piloterne at løse ved at vende jetstrømmen og bakke – hvorved en mængde sne og isstykker blev suget ind i motorerne.

Det lykkedes Air Florida Flight 90 at komme i luften, men kort efter starten gik det galt: Kombinationen af vingernes nedsatte løfteevne pga. overisningen og motorernes lave ydeevne som følge af is og vanddråber i forbrændingskammeret gjorde, at flyet kun opnåede en højde af ca. 100 meter, før det indledte et fatalt dyk.

Fem bilister blev dræbt, da 737’eren ramte broen ved 14. Street Bridge over Potomac-floden, og 70 passagerer og fire besætningsmedlemmer omkom, da flyet efterfølgende styrtede ned i den tilfrosne flod. Fem personer reddede sig ud fra flyet og evnede at svømme ind til bredden eller blev hevet ud af det kolde vand af personale fra US Park Services, som kort efter katastrofen ankom til stedet i en helikopter.

Katastrofehistorie #2: Vi evakuerer ikke!

Frem til udgivelsen af min næste bog 100 års katastrofer i efteråret blogger jeg små katastrofehistorier, som sætter fokus på det ofte katastrofale samspil mellem mennesker og maskiner. Del, kommenter og tip mig gerne om andre spændende cases!

Det er skræmmende at læse udskriften af kommunikationen i cockpittet om bord på Saudia Flight 163, som den 19. august 1980 måtte nødlande i Riyadh kort efter start pga. brand i bagenden af flyet. Både maskinisten og andenpiloten forsøgte igen og igen at få kaptajnen til at tage hurtigere beslutninger og give præcise ordrer, men han var tydeligvis forvirret og svarede ofte ”huh?” til de andres spørgsmål, selv om der var tale om standard procedurer. Ind imellem brød han tilmed ud i arabisk skønsang, hvilket må have været en stressrelateret reaktion.

Klokken 18:28, ca. et kvarter efter, at branden blev opdaget, sagde maskinisten: ”Jeg foreslår, at vi afbryder brændstofforsyningen, så snart vi lander”. ”Okay”, svarede kaptajnen fraværende. ”Så snart vi lander”, gentog maskinisten. ”Okay”, lød det igen fra kaptajnen. ”I samme øjeblik hjulene tager banen”, gentog maskinisten igen. ”Okay”, var det stadig fraværende svar, han fik. Kort efter sagde maskinisten: ”Gav De brandslukningskøretøjerne besked om at køre om til bagenden af flyet så hurtigt som muligt?” ”Ja”, svarede andenpiloten, mens kaptajnen uforstående mumlede ”Huh?”

Klokken 18:32 spurgte chefstewardessen kaptajnen: ”Ønsker De, at vi skal evakuere passagererne, så snart vi står stille?” Hun fik intet svar. Klokken 18:35, ca. 30 sekunder før landingen, gav kaptajnen den sidste ordre, der blev optaget på flyets sorte boks: ”Bed dem… bed dem om ikke at evakuere.” Den blev desværre fulgt. Samtlige 287 passagerer og 14 besætningsmedlemmer omkom ved den røggaseksplosion, som raserede hele kabinen, efter at flyet var blevet bragt til standsning på jorden. Alle var formentlig i live ved selve landingen, og hvis evakueringen var blevet iværksat øjeblikkeligt, kunne mange have overlevet.