Category Archives: Danish

Titanic #1: Nærmere Gud til dig

Hver dag fra tirsdag den 10. april til søndag den 15. april blogger jeg en lille historie om Titanic i anledning af 100-året for passagerskibets jomfrurejse og forlis. Teksterne bygger på kapitlet om Titanic fra min kommende bog 100 års katastrofer.

De fleste kender historien om orkestermedlemmerne, som ofrede sig selv for at berolige passagerne på det synkende Titanic ved at spille til den bitre ende, mens havet steg omkring dem på dækket. Selv titlen på det sidste stykke, som flød fra deres instrumenter, er velkendt: ”Nærmere Gud til dig”. Men ikke et eneste vidneudsagn fra katastrofeskibet knytter denne salme til Titanics sidste timer, og af gode grunde har det ikke været muligt at indsamle oplysninger direkte fra musikerne, som alle omkom ved forliset.

Meget tyder imidlertid på, at det var et helt andet nummer, orkesteret spillede, nemlig ”Song d’Automne”, en ragtime som havde været et stort hit i London i begyndelsen af 1912. Det passer også bedre med de mange vidnesbyrd om, at orkesteret udelukkende spillede glade, lette sange, mens Titanic gik ned, ikke sørgelige salmer.

Men hvor stammer så historien om, at det var ”Nærmere Gud til dig”, der blev fremført, så fra? Formentlig fra musikeren Ellwand Moody, til hvem orkesterlederen, Wallace Hartley, på et tidligere tidspunkt havde betroet, at hvis han nogensinde skulle befinde sig om bord på et synkende skib, så ville han spille netop dette musikstykke, som var en af han yndlingssalmer.

Det kunne have været “Nærmere Gud til dig”, orkesteret spillede, mens Titanic gik ned. Det er en god historie. Men formentlig heller ikke mere end det.

Et spørgsmål om timing

Klokken 22.26 om aftenen onsdag den 28. marts 2012 påsejlede det 75 meter lange finske containerskib Ramona, som kom vestfra i ballast fra Skive, den 400 meter lange Jernbanebroen over Limfjorden. Ved kollisionen skete der store skader på brofaget, og hele konstruktionen vurderes at være så beskadiget, at det vil tage minimum et halvt år, før der igen kan køre tog mellem Nordjylland og resten af landet. Mindre end et døgn efter episoden er der allerede politiske diskussioner igang om prioriteringer og økonomi, ligesom det diskuteres, om en lods på fartøjets bro ville have gjort en forskel. Særligt det sidste spørgsmål (Ramona var sølle fem meter under længdekravet til lodspligt) er interessant, men lad os først og fremmest dvæle en stund ved den parameter, som gjorde forskellen på liv eller død: timingen.

Et lyntog passerede jernbanebroen cirka fire minutter inden kollisionen (opdateret: muligvis gik der blot ét minut fra togpassagen til kollisionen). Fotos af den beskadigede bro viser med al tydelighed, at et tog under ingen omstændigheder ville have kunnet passere broen under eller umiddelbart efter hændelsen uden at blive afsporet. Der beror således på tilfældigheder, at sammenstødet ikke resulterede i en katastrofe med potentielt mange døde og tilskadekomne. Som eksempel på, hvordan det kunne være gået, er tragedien på Mobile-floden i 1993 relevant at inddrage. På grund af dårlig sigtbarhed og mangelfuld kendskab til radarnavigation hos styrmanden forvildede en bugserbåd med pramme foran sig ind på en forkert forgrening af floden og påsejlede en lav jernbanesvingbro. Ved kollisionen, som var så svag, at besætningen ikke umiddelbart bemærkede den, blev brofaget forskubbet ca. 70 cm – mere end nok til, at et tog ville blive afsporet, men uheldigvis lige præcis ikke nok til, at skinnelegemet blev revet over, hvilket ville have sendt et alarmsignal til jernbaneselskabets overvågningscentral.

Blot otte minutter efter kollisionen kørte Amtrak-toget “Sunset Ltd” ud på broen, hvor det afsporede, hvorved hele brofaget blev revet i floden. Lokomotiverne og de forreste vogne fortsatte ud over kanten og borede sig ned i flodvandet og dyndet på bunden. Et lokomotiv eksploderede, og i alt 47 mennesker omkom og flere end 100 blev kvæstet.

Havde det amerikanske tog passeret broen over Big Bayou Canot ti minutter tidligere, ville besætningen på Mauvilla formentlig have opdaget, at de var sejlet ind i noget, og togtrafikken over broen kunne være standset, inden det næste tog nærmede sig. Men her faldt timingen mere tragisk ud.

Jernbanebroen over Limfjorden har i øvrigt tidligere været udsat for en påsejling – og også her var det tæt på at gå galt. Da det engelske tankskib Astrality om morgenen fredag den 28. september 1956 med stor kraft kolliderede med broen, var der blot fem minutter til morgentoget mod Nørresundby skulle passere. Dengang nåede man at standse toget, og det eneste “offer” for påsejlingen var brofogeden, som røg med i vandet sammen med to brofag. Billeder fra Aalborg Stadsarkiv viser, hvor omfattende ødelæggelserne var.

Spørgsmålene, som rejser sig i kølvandet på Ramonas påsejling af Jernbanebroen over Limfjorden, handler i mindre grad om, hvad der var årsag til den konkrete hændelse. Strømforholdene på stedet, kraftig medvind og det faktum, at det finske fartøj sejlede uden lods, er formentlig gode bud på, hvorfor den ansvarlige på Ramonas bro ikke undgik at tørne ind i det lukkede brofag. Og dybest set er det heller ikke interessant at diskutere transportpolitik og udkantsdanmark på baggrund af den tragedie, som næsten fandt sted onsdag aften.

Fokus må i stedet lægges på at spørge: Hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen? Tusindvis af fartøjer passerer hvert år gennem oplukkelige broer i danske farvande. Er det godt nok, at det kun var et spørgsmål om timing, der gjorde forskellen på liv eller død?

Historien om “Sunset Ltd” kan læses i min bog 100 års katastrofer, som udkommer på Lindhardt og Ringhof til efteråret.

Højaktuel krimi om pirater

 

 

Så er vi klar med et nyt bind i serien om PLAN B! Lars Vestergaard og jeg har virkelig glædet os til at slippe denne lækre sag ud af busken. Bogen udkommer 22. september og kan frem til jul erhverves hos boghandlerne for kun 199,- for ikke mindre end 396 sider i flot indbinding! 🙂

Et containerskib fra det fiktive rederi ”Brask Line” kapres ud for Somalia, og da der viser sig at være større interesser end fragt og gidsler på spil, må de hemmelige agenter fra PLAN B i aktion. Samtidig efterforsker seriens anden hovedperson, kriminalinspektør Bent Johannesen fra Rigspolitiets Afdeling for Særlig Kriminalitet (RASK), et bestialsk drab på en netop hjemvendt dansk kvindelig soldat, hvis historie trækker et blodigt spor fra Afghanistans opiumsmarker til containerterminalerne i Karachi og Rotterdam.

”Det har været spændende at undersøge de mekanismer, der ligger til grund for pirateriet ud for Somalias kyst,” fortæller Lars Vestergaard, journalist og medforfatter til Fjendtligt farvand. ”Vi tager læseren med til en kapring på første parket, og i bogen leger vi med tanken om en kobling af det stadigt voksende piratproblem, narkosmugling fra Afghanistan og den internationale terrorisme, hvilket er et skræmmende scenarie.”

PLAN B er en tophemmelig efterretnings- og aktionsenhed nedsat af den danske statsminister personligt for at beskytte Danmark mod nye trusler fra grænseoverskridende kriminalitet, ter­rorisme, hacking m.v. Gruppen opererer uden for Grundloven og demokratiets spilleregler og er finansieret af en række store danske virksomheder, bl.a. rederiet Brask. Med base i en villa i Odenses rigmandskvarter fungerer gruppen under dække af at være en privat konsulentvirksomhed. Fjendtligt farvand er femte selvstændige bind i serien om PLAN B.