På 25-års dagen for branden på Scandinavian Star er det værd at se tilbage på en speget sag, som handler om meget mere end sandheden, de efterladte og de overlevende.

Af Rasmus Dahlberg

Hvad har zenbudhisme, Poul Henningsen og dødsbranden på Scandinavian Star til fælles? Intet skulle man umiddelbart tro. Men de optrådte sammen i en overraskende treklang med mislyde på Halmtorvet i København for knap et år siden. Lørdag den 4. maj 2013 inviterede Scandinavian Stars Danske Støtteforening til pressemøde i PH Cafeen. Anledningen var, at Oluf Husted og Mike Axdal på vegne af foreningen den 24. april 2013 havde politianmeldt den danske rigsadvokat og hans forgængere i embedet for ”forsætlige uretfærdige handlinger” begået i ”bevidst ond tro” i forbindelse med håndteringen af sagen om brandkatastrofen på færgen i april 1990. Anmeldelsen kom som endnu et forsøg på at få myndighederne til at genoptage efterforskningen af ildspåsættelsen på færgen samt undersøge ejer-, reder- og forsikringsforholdene. Sagen var blusset op, efter en selvbestaltet norsk ekspertgruppe i begyndelsen af april året før fremlagde en rapport om de danske, norske og svenske myndigheders svigt i efterforskningen af færgebranden. Men hvor debatten i Norge var meget fokuseret på den konkrete sag, valgte den danske støttegruppe en radikalt anderledes tilgang til sagen.

husted
Oluf Husted (t.v.)

 

Af den danske politianmeldelse fremgik det, at foreningen i Danmark ikke ”anerkender politi- & anklagemyndigheden som værende hverken uvildig eller uafhængig”. Der var således lagt op til en omfattende kritik af de danske myndigheders integritet, som gik langt ud over sagen om den dengang 23 år gamle dødsbrand på bilfærgen Scandinavian Star, som krævede over 150 dødsofre. Formand Oluf Husted indledte således pressemødet med bl.a. at omtale den svenske sag om Sture Bergwall, som over en lang periode tilstod flere end 30 drab over for godtroende betjente, men efterfølgende trak dem tilbage. Historien tjente angiveligt som eksempel på, at politiet i de nordiske lande generelt sløser med efterforskningsarbejdet og søger ”lette løsninger” på komplicerede sager, hvilket undergraver retssikkerheden.

 

Whistlebloweren

Man kunne foranlediges til at tro, at der denne dag på PH Cafeen blev kastet hjerteblod ind i kampen for sandhed og retfærdighed. Intet er imidlertid helt, som det ser ud til i dennesag. Formanden for den danske støtteforening, Oluf Husted, har ingen personlig relation til branden på Scandinavian Star. Han var luftkaptajn i SAS, da kollegaen Stefan Rasmussen i december 1991 nødlandede sin passagermaskine på en mark uden for Stockholm efter at have fået begge flyets motorer ødelagt af is kort efter starten fra Arlanda. Efter den dramatiske situation, som heldigvis fik en lykkelig udgang, begyndte Husted at undersøge SAS’ procedurer for såkaldte engine run-ups, som skal sikre, at der ikke dannes is inde i selve jetmotorerne, mens flyet står på jorden.

I løbet af nogle uger udviklede Husted en teori om, at ledelsen i SAS tilbageholdt livsvigtig viden om denne procedure for at spare de 23 sekunder, som det angiveligt ville tage at gennemføre afisningen i motorerne. Han truede SAS-ledelsen med at gå til pressen og holdt møder med tekniske chefer for at overbevise dem om, at den var helt gal med kendskabet til den vigtige vinterprocedure, men udfaldet blev ikke, som Husted ønskede sig det: Den 5. januar 1992 blev hans certifikat inddraget. Flyvechefens begrundelse var, at han fandt, at Husted var ”udkørt, stresset og mangler den nødvendige balance for at kunne udføre tjeneste.” Det var reelt en pensionering af den dengang knap 50-årige pilot, som over for undertegnede har oplyst, at han er ”sindssyg ifølge dansk lægevidenskab”. I stedet fandt Oluf Husted en ny identitet som professionel whistleblower – altså en person, som i en større sags tjeneste sladrer om brud på reglerne i en virksomhed eller hos myndighederne.

Formanden for støtteforeningen har således primært interesse i færgebranden som endnu et eksempel på autoriteter, som efter hans opfattelse bevidst skjuler sandheden for offentligheden. En konspiration, som angiveligt trækker sine tråde ud gennem kontorerne på Slotsholmen i København til anklagemyndigheden, rigs- og statsadvokaturen, diverse styrelser og landets store banker.

Oluf Husted blev involveret i Scandinavian Star-sagen i 2003, da han efter i Næstved lokalradio at have hørt et interview med en af de overlevende fra færgebranden, Mike Axdal, valgte at sende ham nogle tusinde kroner som støtte til hans efterforskning af katastrofens virkelige årsager og bagmænd. Dette beskedne beløb faldt på et tørt sted og er efterfølgende vokset anseeligt. ”Han havde jo kun mellemste invalidepension”, forklarer Oluf Husted, som over for undertegnede har oplyst, at han gennem de seneste ti år har givet et bidrag på omkring 100.000 til støtteforeningen samt lånt Mike Axdal 1,5 million kroner personligt – midler, som dels stammer fra Husteds gode kaptajnpension fra SAS, dels blev frigivet efter hans hustru, journalisten Nan Henningsens, død i 2004. Hendes halv-morbroder hed i øvrigt Poul Henningsen, og mindehøjtideligheden for hende blev holdt i PH Cafeen på Halmtorvet.

Mike Axdal taler i PH Cafeen, 5. maj 2014. Mike Axdal taler i PH Cafeen, 4. maj 2014.

Det er altså ikke småpenge, der siden 2003 har skiftet hænder efter mødet mellem whistlebloweren Oluf Husted og Mike Axdal, som efter tabet af sin far og bror på den brændende færge utrætteligt har efterforsket sagen. ”Jeg har lånt Mike en fuld årsløn efter skat hvert år i mindre portioner”, forklarer Oluf Husted, som desuden oplyser, at disse lån er godkendt af myndighederne, og at han betaler skat af renterne, ligesom Mike Axdal trækker renteudgifterne fra på sin selvangivelse. Der er således tætte økonomiske interesser mellem formanden og det toneangivende bestyrelsesmedlem i Scandinavian Stars Danske Støtteforening, som til gengæld ikke i nogen særlig grad repræsenterer de overlevende og pårørende til ofrene for katastrofen. Bestyrelsen bestod på tidspunktet for pressemødet i PH Cafeen af Oluf Husted, Mike Axdal samt Mike Axdals dengang kommende hustru og svigermor, som begge har en fortid i SAS inden for catering, men ingen relation til færgebranden. Derudover sad et unavngivet vennepar af Mike Axdal fra Skælskør i bestyrelsen. På foreningens pressemøde den 4. maj var det ikke muligt at få oplyst, hvem og hvor mange foreningen i dag repræsenterer. Ifølge formanden Oluf Husted var der reelt kun ét medlem, nemlig Mike Axdal, som dog i en mail til undertegnede efterfølgende har oplyst, at der er tre betalende medlemmer samt 60 på en maillingliste.

 

Den røvrendte zenbuddhist

Foreningen gjorde i forbindelse med politianmeldelsen af rigsadvokaten brug af skibsreder, forfatter og tidligere mangemillionær Jørgen Theil som konsulent. Ligesom Oluf Husted har heller ikke han personlige forbindelser til tragedien i 1990. Theil, som i 1970’erne grundlagde et succesfuldt rederi i Japan efter først at have tilegnet sig zenbuddhismens ro og medfølelse som munk i Ryutaku-ji-templet, redegjorde på pressemødet i PH Cafeen selv for sin opgave som konsulent. Hans personlige lidelseshistorie bekræfter angiveligt eksistensen af en konspiration på højeste myndighedsniveau, hvorfor rigsadvokatens udtalelse fra 2010 om, at “Man må vel også spørge, hvor sandsynligt det egentlig er, at nogen nøje skulle planlægge at nedbrænde et skib på åbent hav med næsten 500 mennesker ombord”, ifølge ham ikke skal tages for gode varer.

På pressemødet forklarede Oluf Husted, at Jørgen Theils kompetencer konkret stammer fra hans ”27 års erfaring med at blive røvrendt af de danske og norske myndigheder”, hvilket han har skrevet om i Eventyret om Zen og Den Danske Mafia fra 2006. Denne bog udgjorde bilagene til politianmeldelsen af rigsadvokaten sammen med Mike Axdals Mordbrand med statsstøtte (2006) om Scandinavian Star-sagen. Denne fremgangsmåde, hvor dødsbranden på færgen kobles med andre begivenheder og en mere generel myndighedskritik, var i direkte modstrid med den norske støttegruppes strategi. Den 3. maj skrev Jan Harsem, bestyrelsesmedlem i Støttegruppen for efterladte og overlevende efter modbranden på Scandinavian Star, et indlæg i ”Retfærdighedsgruppen 159 Scandinavian Star” på Facebook: ”Kravet om genoptagelse af efterforskningen og granskning er seriøst og godt underbygget. Det er ingen grund til at blande Scandinavian Star sammen med alle mulige sager (..). Jeg tager afstand fra at koble et arbejde, som har pågået siden 1994 med generel systemkritik. Vi søger at afklare objektive, konkrete hændelsesforløb, ansvar og årsagssammenhænge.”

Uenighederne mellem den danske og norske støttegruppe var således markante i 2014. Det, der begyndte som en fælles kamp for at få sandheden om katastrofen frem, har udviklet sig til en konkurrence om, hvem der har afsløret hvad. ”Jeg mener ikke, at Jan Harsem og dem har været ude og efterforske noget – jeg tror bare, at de har været heldige at bide sig fast i det, vi andre har arbejdet med, og så har de været bedre til at skynde sig ud til medierne og sige ’Se, nu har vi fundet nye oplysninger i sagen’, hvor oplysningerne faktisk er kommet nede fra mit arkiv i Korsør”, udtalte Mike Axdal på pressemødet. Norske Jan Harsem har en anden opfattelse af forløbet: ”Der var ingen andre kilder til afdækningen af Niels Erik Lund som reder for Scandinavian Star end min egen research i perioden 1994-1995, bortset fra nogen bistand fra Louis Rome, juristen som var far til afdøde sangerinden om bord, Ruth Rome. Anmodningen til danske myndigheder blev støttet af et samlet styre i Støttegruppen. Vi blev kontaktet af Mike ved nytårstid 1996 med anmodning om at sende ham kopi af det, der var sendt til Rigsadvokaten og senere til Justitsministeriet.”

Formanden for den danske støtteforening er meget direkte i sin kritik af de norske aktiviteter. ”De har fået millioner for at sørge på en pæn måde, ikke for at efterforske. De skulle bygge monumenter og have hornorkester hvert femte år og kaste kranse i havet, og så fik de norske penge i kassevis”, sagde Oluf Husted på pressemødet. Mike Axdal meldte sig helt ud af den norske støttegruppe allerede kort tid efter branden. ”Jeg kunne ikke se, hvordan man som bestyrelsesmedlem og formand i en støtteforening ud fra en tragisk katastrofe kunne sætte sig ned i en lønnet stilling i en forening, som lever af offentlige midler, og som opkræver midler af folk for at kunne forestå det arbejde, som støtteforeningen skulle. Jeg havde kun det valg at trække mig over til mig selv og arbejde videre derfra.” Jan Harsem er uforstående over for den danske kritik: ”Jeg beklager de ukorrekte udtalelser og forstår ikke, hvad der har skabt behovet for at udtale sig på den måde. Det er en række tilsvarende ukorrekte påstande om mig og Støttegruppen i den bog, som Mike udgav for nogle år siden (Mordbrand med statsstøtte, red.). Dette er lige så uforståeligt, men jeg har aldrig korrigeret dette offentligt”, har han oplyst til undertegnede.

 

Søgen efter mening

Men hvad er baggrunden for den danske støtteforenings valg af fremgangsmåde? I politianmeldelsen af den danske rigsadvokat forbeholdte anmelderne Oluf Husted og Mike Axdal sig ”retten til at udvide, ændre og/eller begrænse denne anmeldelse inklusiv, men ikke begrænset til, at kunne fremsætte et erstatningskrav”. Lykkes det på et tidspunkt at bevise et amerikansk ejerskab af Scandinavian Star på tidspunktet for katastrofen, vil det åbne for muligheden for erstatninger efter amerikansk lovgivning – i en helt anden målestok, end hvad der hidtil har været fremme. Mike Axdal mener netop, at en væsentlig grund til myndighedernes påståede sløseri med sagen tilbage i 1991-92 var, at sagen skulle lukkes hurtigt: ”Der blev betalt 20 procent oven i den lovpligtige erstatning, og det ville jeg også have gjort for at slippe for at betale erstatning efter amerikansk lovgivning. Det skulle gå meget hurtigt igennem, og alle var under pres”, sagde han på pressemødet i PH Cafeen.

Andre efterladte er mindre interesserede i økonomisk kompensation. Rie Ørskov var 27 år gammel, da hun mistede seks familiemedlemmer i branden på Scandinavian Star – deriblandt søsteren Marianne. Tabet smadrede familiens liv, og Rie, som dengang var lærer, valgte som et led i sin egen jagt på mening efter tragedien at uddanne sig til psykolog. Hendes far, Bent Hansen, stiftede i sin tid den første danske støtteforening for efterladte og overlevende fra branden på Scandinavian Star sammen med Mike Axdal. Den forening blev senere opslugt af den norske. Hun føler sig i dag ikke fuldt ud repræsenteret af Mike Axdal og Oluf Husted, fordi deres argumentation for sagen om Scandinavian Star bliver blandet sammen med personsager. Hun ser en risiko for, at det kan komme til at underbygge en konspirationsteori, hvor antallet af dokumenter vægter højere end betydningen af deres indhold, og hvor en mangfoldighed af personsammenfald og indicier udlægges som uigendrivelige beviser på bevidst ondsindede handlinger.

Sammenblandingen af skibsbranden med generelle anklager om mafialignende tilstande i politi- og anklagemyndigheden og de højere politiske niveauer er ”dybt problematiske for vores sag”, har Rie Ørskov udtalt til undertegnede. ”Jeg søger en mening med det, der skete, og en form for retfærdighed. Mike Axdals motivation og engagement i sagen kombineret med Oluf Husted og Jørgen Theil er mindre heldig og skader vores sag mere end den gavner. Jeg afviser ikke, de har ret i deres, og deres personlige harme og trang til retfærdiggørelse er helt forståelig set i lyset af deres tab, men jeg mener, at vi efterladte bedst kan få fred ved, at en undersøgelse baserer sig på veldokumenterede og uafviselige fakta. Påvises disse af de rette myndigheder, må det være op til dem, politi og anklagemyndighed at finde de skyldige.”

 

Ingen Djævelens Advokat

Overraskende alliancer mellem meget forskellige interesser opstår til tider, når menneskets søgen efter mening i det meningsløse med tiden udvikler sig til konspirationsteorier, som forklarer alt, men sjældent beviser ret meget. Sådanne teorier er typisk kendetegnet ved, at dens tilhængere mener, at 99 underbyggende indicier vægter tungere end ét bevis, der taler imod. Alt passer sammen, og teorien udvikler sig og kommer efterhånden til at leve sit eget, selvomsluttende liv uden risiko for falsifikation. Med en sådan insisteren på at have fundet sandheden og set lyset mister man let evnen til at stille kritiske spørgsmål til egne hypoteser. Og ingen spiller Djævelens Advokat, fordi gruppen har et fælles mindset, som aldrig udfordres.

Men samtidig bliver paranoide mennesker jo også nogle gange forfulgt. Tit er der en flig af sandheden gemt dybt inde i en konspirationsteori. Men det kan være ualmindeligt svært at gennemskue, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er løse påstande, især i en så kompleks sag som Scandinavian Star. En analyse af aktørernes relationer og interesser er dog ofte et godt sted at begynde. Direkte adspurgt erkender Mike Axdal og Oluf Husted da også, at det godt kan være, at deres undersøgelser af ejerforhold og mistanken om forsikringssvindel som motiv til færgebranden efterhånden har udviklet sig til en egentlig konspirationsteori. ”Men jeg tror på den. Og der er masser, der tror på den”, konstaterede Mike Axdal på pressemødet i PH Cafeen. Her understregede Axdal samtidig, at som ”forurettede er vi altså ikke ude i noget forsøg på ugerning. Vi har ikke nogen økonomiske motiver.” På dette punkt korrigerede formand Oluf Husted dog sit bestyrelsesmedlem: ”Ah, du vil da gerne have en ordentlig erstatning, ikke?” sagde han med et stort grin. Dette bekræftede Mike Axdal: ”Jo, det kan du fandeme tro. Jeg vil have det, jeg er berettiget til. Men jeg går da ikke og kræver noget, der er ublu. Ret skal være ret i et demokrati og retssamfund.”

Fotos: Oluf Husted

Læs også Jesper Vind og undertegnedes artikel om Scandinavian Star i Weekendavisen, 19.04.2013, samt kapitlet om færgebranden i min bog Danske Katastrofer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *