Katastrofehistorie #8: En kæmpe på afveje

Frem til udgivelsen af min næste bog 100 års katastrofer i efteråret blogger jeg små katastrofehistorier, som sætter fokus på det ofte katastrofale samspil mellem mennesker og maskiner. Del, kommenter og tip mig gerne om andre spændende cases!

Det må ikke have været nogen rar oplevelse for kaptajn Plaza-Gavicagogeascoa om bord på den spanske bulkcarrier Urduliz at kigge ud af koøjet kl. 8.20 om morgenen den 29. august 1988: Knap 100.000 tons hangarskib tårnede sig op med kurs lige mod fragtskibet, der lå for anker i kanalen fra Atlanterhavet ind til Hampton Roads ved Norfolk, Virginia.

Kaptajnen var allerede på vej mod broen, da han blev alarmeret. Udkigsposten havde spottet USS Eisenhower og konstateret, at hangarskibet var på kollisionskurs med Urduliz, men foretog sig ikke noget ud fra den idé, at den ansvarlige om bord på Eisenhower måtte formodes at vide, hvad han foretog sig. Desværre for Urduliz er der én anden dyd, som US Navy sætter lige så højt som sikkerhed, og det er præcision. Startdækket på Eisenhower var fyldt med fotografer og journalister, som var blevet fløjet ud til hangarskibet for at dække tilbagekomsten fra et seks måneder langt togt i Middelhavet. Derfor irriterede det navigatør Peter N. Maxwell, at han havde udsigt til at ankomme til flådestationen på den anden side af kanalen nogle minutter for tidligt – hvorfor han beordrede hangarskibets fart sat ned fra fem til tre knob.

Dermed mistede han imidlertid lige præcis sin styreevne, ligesom det over 330 meter lange fartøj blev mere sårbart over for strømforholdene. Tilsammen var det nok til, at Maxwell og den øverstkommanderende Gary Beck mistede kontrollen over Eisenhower, som kolliderede med den opankrede Urduliz. Ingen mennesker kom til skade, men de to fartøjer måtte repareres for tilsammen næsten $2,5 million. Ironisk nok var det absolut hårdest ramte område på Eisenhower kaptajnens kahyt.