Katastrofehistorie #7: Knæk og bræk

Frem til udgivelsen af min næste bog 100 års katastrofer i efteråret blogger jeg små katastrofehistorier, som sætter fokus på det ofte katastrofale samspil mellem mennesker og maskiner. Del, kommenter og tip mig gerne om andre spændende cases!

I dagene efter tankskibet Torrey Canyons grundstødning ved de britiske øer i marts 1967 forsøgte den britiske flåde at sprede olien ved hjælp af kemikalier, men uden held. Et hollandsk bjærgningsfirma prøvede derefter at få flot, men måtte opgive efter at have mistet en mand. I stedet forsøgte man at trække det næsten 300 meter lange tankskib fri af revet ved hjælp af slæbebåde, men resultatet blev, at Torrey Canyon knækkede midt over.

Herefter erklærede Royal Navy krig mod vraget og angreb det gentagne gange med bomber og napalm kastet fra fly for på denne måde at sætte ild i olien, så den ikke skulle drive ind mod land. Lige lidt hjalp det. Godt nok havde den lokale prædikant John Troutbeck i slutningen af 1800-tallet skrevet: ”Vi beder dig, oh Gud, om at forlis ikke må ske, men hvis det ikke kan være anderledes, så led dem venligst ind til Scily Isles, så de stakkels fattige indbygger kan få lidt glæde af værdierne om bord” – men 100.000 tons råolie var der ingen, der havde bedt om at få op på kysten.

Katastrofehistorie #6: Tragedien i Eschede

Frem til udgivelsen af min næste bog 100 års katastrofer i efteråret blogger jeg små katastrofehistorier, som sætter fokus på det ofte katastrofale samspil mellem mennesker og maskiner. Del, kommenter og tip mig gerne om andre spændende cases!

Da et tysk ICE-højhastighedstog tidligt om morgenen den 3. juni 1998 med 200 km/t passerede under en bilbro lidt uden for Eschede syd for Hamborg, mærkede lokomotivføreren en rystelse. Efter et kort øjeblik gik det op for ham, at motorvognen i forenden af togstammen, som han befandt sig i, ikke længere var koblet sammen med resten af toget. 14 passagervogne og den bageste motorvogn var afsporet og havde ramt broen med så stor kraft, at vognene nu blev kastet rundt mellem hinanden. Én landede helt uden for baneområdet, mens andre stort set blev pulveriseret ved sammenstødet.

Det lykkedes først for den chokerede lokomotivfører at få motorvognen standset helt inde ved perronen på Eschede station. Kort efter ulykken, der var Tysklands værste i over 50 år og kostede 101 mennesker livet, fremkom medierne med spekulationer om, at en varevogn skulle være kørt ud over broen og ned på sporene. Hvis det havde været tilfældet, ville Eschede-ulykken være et tragisk, men godt eksempel på, hvordan uforudsigelige, nonlineære interaktioner kan opstå i komplekse systemer.

Det viste sig dog efterfølgende, at den egentlige årsag var en fabrikationsfejl i ICE-togenes hjulsæt, hvilket havde fået et af hjulene på den forreste passagervogns bageste hjulsæt til at flække og gribe fat i et sporskifte 300 meter før broen. På denne måde blev Eschede-ulykken i stedet et eksempel på, hvordan en lille teknisk fejl på et splitsekund kan vokse eksponentielt i et tæt koblet system.